Til dig

Denne side er til dig der ELSKER lister, og som bedst bevare overblik og fokus når du står med et fysisk papir i hånden. Her kan du finde madplanen, indkøbslister, “habit-tracker” og mere til. Alt sammen værktøjer der skal hjælpe dig til at skabe overblik og struktur over de praktiske gøremål i din hverdag – så du frigiver tid til det der giver værdi til dit liv.

Her på siden finder du også digitale produkter som jeg har lavet i forbindelse med nogle særlige blogindlæg. Du kan f.eks. downloade guiden til 9 gratis oplevelser i København, og tage den med dig på din telefon når du skal på tur.

Alt her på siden er du velkommen til at downloade ganske gratis. Der vil løbende komme nye materialer til.


Med denne liste let tilgængeligt i køkkenet, kan du straks skrive ned når du bemærker noget der mangler i køkkenskabene. Så er den udfyldt og lige til at putte i tasken når du skal handle ind.

Madplanen er et godt værktøj til at skabe overskuelighed over ugens måltider. Print denne plan – udfyld – og sæt på køleskabet,

Skal du på tur til København, så har du her den perfekte følgesvend. En guide til 9 gratis oplevelser som du kan gemme på din telefon og tage frem når du har brug for det. Denne lille video viser hvordan du kan gemme guiden på din hjemmeskærm, så du altid har den ved hånden. Rigtig god – og gratis – tur i København

Er der en ny vane du har lyst til at få ind i dit liv? Hvad enten det er at gå 10.000 skridt, meditere, eller at læse lidt hver dag – er dette redskabet der kan hjælpe dig. For hver dag du holder løftet til dig selv, farver du en sky. Så kan du se at du er på vej til at opfylde dit mål.