Danmarks største kirkegård ligger i København SV og dens areal er lige så stort som 75 fodboldbaner. Så der er stier nok til nogle meget lange gå-turer i de rolige omgivelser under højre gamle træer. Jeg holder meget af at gå steder, hvor det er muligt at gå lange stræk, uden at skulle stoppe op for trafikken eller lyskryds. Vestre kirkegårds enorme areal giver god mulighed for at bare lade benene gå og tankerne flyve.
Der er stor variation i hvordan de forskellige afdelinger af kirkegården er anlagt. Nogle blev jeg næsten hensat til den rolige stemning i fyrrestræskovene på Bornholm, med mos under skosålerne.
Et andet sted skråner grønne skranter ned mod en sø hvor store piletræer står og dypper spidsen af grenene roligt i vandkanten.
Der er altid baggrundstøj i København. Og dette store anlæg på kanten af København SV er ingen undtagelse. Men her er højt til himlen og god plads, og et oplagt sted at tage hen en dag med god tid.
Det der gjorde størst indtryk på mig var det spektakulære og gigantiske havekunstværk “Stjernevejen”. Det er landskabsarkitekter fra Torben Schønherrs tegnestue, der tilbage i 2001 anlagde værket. Centrum er det gamle Sønder Kapel som står i midten og ud fra det, er der anlagt 4 lange stålbånd som man kan gå på. Disse stier er omgivet af taks og kirsebær, og ender hver i sær i en kæmpe stålbue som peger mod de 4 verdenshjørner.
Værket gjorde et stort indtryk på mig fordi det fremstod meget gennemtænkt med brugen af kontraster mellem stål og naturmaterialer, gammel og nyt, stort og lille. Det gjorde heller ikke oplevelsen mindre at jeg gik i kunstværket en dag da kirsebærtræerne stod i fuld flor.
Jeg har padlet forbi byggeriet af Operaparken flere gange, og nysgerrigt kigget ind mellem træerne. Parken har været åben siden slutningen af oktober, og hvis du ikke allerede har været forbi, syntes jeg du skal unde dig selv den oplevelse. Det er en af de mest ekstravagante parker jeg har besøgt. Så selv en vinterdag uden så meget grønt at se på, var det en smuk oplevelse.
Det er en privat park og som er doneret af A.P. Møller fonden. Parken er godt 21.000 m2, hvilket ikke er så meget når man f.eks. sammenligner med Kongens Haves 120.000 m2. Men stierne og trædesten giver mulighed for at gå på opdagelse i de hel 6 forskellige haverum der er blevet plads til. Der er hele tiden noget nyt at se, så min oplevelse var at jeg ikke har set det hele endnu.
Jeg har læst mig til på parkens hjemmeside at de 6 haver er:
den engelske have,
den nordiske skov,
den nordamerikanske skov,
den orientalske have,
den danske egeskov
den subtropiske skov
Den subtropiske skov kan du se i cafeens åbningstid, da den er anlagt inde i midten af bygningen. Den starter i parkringskælderen -2 og vokser hele vejen op og ud i Cafe området.
Jeg er sikker på at det fremstår mere tydeligt hvor inspirationen til haverummene kommer fra, om et par måneder. Det vil jeg glæde mig meget til at opleve.
Men nu da planter ikke tog opmærksomheden, var der noget andet der trådte frem: Arkitekturen.
Bygningerne er organiske i deres form, og på den måde bliver de en integreret del af parken, hvor bedene bugter sig mellem stier og bygninger uden skarpe vinkler. Der er sedumtag på alle bygningerne, som der syntes at være på det meste byggeri i øjeblikket. Men når man ser et dronefoto af parken, kan man se at bygningerne med deres grønne toppe, bliver en del af af værket. Som et af instrumenterne i symfoniorkesteret. Væksthuset er hjertet i hele parken, og alle stierne forgrener sig udfra dette centrum.
Men det jeg blev mest betaget af, er den overdækkede gangbro der gør at man kan gå fra parkeringskælderen og havnebussen – hen til Operaen, uden at få ødelagt frisuren af en af de hyppige regnbyger. Det er en 70 meter snoet glasgang med søjler, der nærmest fungere som en skulptur ud mod havnefronten. Det er en bygning som pirre nysgerrigheden, fordi der er gjort så meget ud af den – og så står den bare der – helt tom.
Det var først da jeg var inde i landskabsbroen, at jeg kunne se hvilken funktion den har. Efter min mening er denne bygning en genial “detalje” i haven, og jeg er taknemmlig for at landskabsbroen vandt over den oprindelige plan, som var en underjordisk tunnel fra parkeringskælderen til Operaen.
Når jeg går ture rundt omkring i København, bringer det altid et lille smil frem når jeg ser et offentligt toilet. Dét er nemlig ikke så ofte det sker. I en by hvor der er lavet en plan for at få turisterne tilbage, efter den bratte nedgang af turister i 2020/21, er mig en GÅDE at det skal være så svært at opdrive et offentligt toilet, når man kommer bare lidt væk fra Strøget og Rådhuspladsen. Når der desuden er et ønske om, at endnu flere turister og indbygger skal få øjnen op for, at der er andet at opleve i København end Tivoli og Rundetårn, så må basisfaciliteter som toiletter være en topprioritet.
Men lad os komme tilbage til Operaparken. Cobe som står bag designet af parken, har naturligvis gjort plads til et offentligt toilet og det er gjort på en yderst elegant måde, med en smuk rund bygning, som bidrag til parkens samlede design. Det samme gør træbænkene som understreger siternes kurvede former. Jeg elsker simpelthen, når nødvendige faciliteter som bænke og toiletter, bliver ophøjet til design som man også nyder at se på.
Herfra skal der lyde en stor TAK til Operaparkfonden, A.P. Møller Fonden og Cobe for den fantastiske gave I har givet os Københavnere.
Og Tillykke til dig som ikke har pakket gaven op endnu. Du har noget at glæde dig til.
I disse uger flytter der tusindvis af unge mennesker til København, fordi de skal starte på deres studie. Som ny i København har man en chance for at føje nogle helt særlige oplevelser til sin hverdag. De fleste af os kender nok til hvordan det er når man er på ferie og besøger et sted man ikke har været før. Hvordan det er interessant bare at gå rundt i gaderne og suge alle de nye indtryk til sig. Du behøver ikke at besøge et andet land for at for få denne oplevelse. Det eneste du behøver er en ny by og et sind der er åbent for nye indtryk.
Denne artikel-serie er en håndsrækning til alle de nye Københavnere. For det kan være lidt svært at vide hvor man skal starte og hvor de gode steder er. Til serien er der også lavet en mobilguide som du kan downloade på din telefon. Så har du altid gode ideer til hvor den næste udforskende cykeltur skal gå hen. Denne aritikel er den første af 4, og har fokus på fine steder at besøge i indre by.
Pssst: Hvis du har boet i København i mange år, syntes jeg du skal læse med alligevel – måske der er et sted eller to, du ikke kender i forvejen – eller får lyst til at genbesøge.
Bryghuspladsen
Denne nye plads ligger lige ved siden af Fredriksholmkanal. Den store bygning BLOX giver området et markant og moderne præg. Der er et stort rekreativt område på pladsen foran BLOX. Her er det muligt at hænge ud under træerne. Hvis du får besøg af dine små nevøer og niecer, er den store legeplads et hit. Den er udformet som en kunstig bakke med mange afsatser – og her er det muligt at hoppe kravle og lege i timevis
Kalvebod bølge
284 træstolper udgør fundamentet for den spetankulære bro som snoer sig i to planer ud fra havnefronten. Ud over at det giver et ganske særligt blik på havnefronten at man kan se den ude fra, er det også muligt at træne eller at hoppe en tur i kanalen. Om sommeren er der også koncerter ind i mellem.
Teglholm
Det sidste stop for havnebussen linje 992 er Teglholmen. På adressen Christian Langs Plads ligger der flere vinbarer med udsigt over kanalen, hvor der ofte er gang i den med kajakker og folk på SUP, da Amager kajakklub ligger lige på den anden side. Sydhavn er et af de steder i København hvor der sker rigtig meget i øjeblikket, så tag selv forbi og se en bydel i udvikling. Når du nu er i nærheden syntes jeg du skal tage et smut ind omkring et af Danmarks mest eksklusive supermarkeder “Supermarco”, som er Danmarks største importør af Italienske specialiteter. Det er desværre ikke SU venlige priser, men hvis du er “et ægte madøre” er det et godt sted at ønske sig et gavekort til i julegave.
Det Kongelige Biblioteks have
Mellem “Den sorte diamant” og Christiansborg ligger en rigtig fin have, med mange sidepladser. Det er et oplagt sted til at side alene med en bog i rolige omgivelser, eller en god lang venindesnak i smukke grønne omgivelser.
Lige ved siden af Kongens have, ligger der en kunstudstilling af rigtig høj kvalitet. Særligt den “nyere danske samling” er ret enestående med værker af både L.A. Ring, Peter Hanse og hele 14 værker af Vilhelm Hammershøj. Davids samling indeholder 3 samlinger og en særudstilling som oftes er nyere fotografiske værker. Som bonus er der gratis adgang til hele huset, så “Kronprinsesse gade 30-32” er en god adresse at huske hvis du er en kunstelsker på SU.
Københavns Domkirke ligger ganske tæt ved strøget og selverummet er bestemt et besøg værd. Men du kan få en ekstra oplevelse ved at besøge det lille museum på 2. pulpitur. Her er åbent fra 11-16 de fleste dage i ugen (på nær lørdag) og gratis entre. Ud over at du oplever en anden del af kirkens arkitektur, giver det også en mulighed for at nyde udsigten over området uden omkring Domkirken. Når du har været oppe over kirke rummet, skal du en tur neden. I “kælderen” er det muligt at se de frilagte rester af den gamle kirkebygning. Disse ruiner er dateret helt tilbage til1316.
(Redigeret med nyt præsentationbillede d. 7. april 2024)
I dag vil jeg tage dig med på en tur tæt på den meget kedelige og meget befærdede Kalevebod brygge. Men vi skal gå i rolige, grønne omgivelser – i 2. sals højde. Kom med….
Turen starter ganske tæt på Københavns Politigård, på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge, hvor SEB Bank har sit Danske hovedsæde. Det består af to store bygninger som bindes sammen af en over 7000 m2 stort parkområde som er inspireret af en frodig svensk bjergside. Store skrå betonflader skaber kontrast til de mange træer og græsser, samtidig med at de laver en stigning i terrænet helt op til 2. sals højde.
Stierne snoer sig i slangeform igennem parken og er meget egnet til til at stå på skateboard på. Jeg har fulgt området siden det blev anlagt 2011 og stedet er kun blevet smukkere og smukkere med årene, fordi tilgroningen har skabt et meget frodig kontrast til betonbelægningen.
Når du har besteget “The City Dune” går du ind i anden afdeling af det grønne strøg. Det ligger på taget af Rigsarkivet og er anlagt med sidepladser der er indrammet af espalier hvor klatreplanter laver afskærmning. Den smalle aflange park i 10 meters højde er oplagt til en slentretur, eller til at holde en pause i, sammen med en god bog.
Fra Rigsarkivets tag, kan du krydse en lille bro som fører over til den 3. del af som ligger bag “Tivoli hotel”. Her er der mere luft og den høje bevoksning har igen fået plads – som ved SEB bank. Blikfanget i denne plads er den lille legeplads, hvor der er brugt elementer der der er genkendelige fra Tivolis univers. Går du videre kommer du omkring bygningen hvor der er et “stisystem” i højden og her er der mulighed for at tage trappen ned til gadeplan igen.
Jeg håber du har fået lyst til at besøg dette ganske særlige sted. Hvis du bruger offentlig transport kan du starte turen enten ved Hovedbanegården der er tættest på SEB bank, eller på Dybbølsbro st. som er tættes på Tivoli Hotel. Under alle omstændighed for du brug for at sætte den ene fod foran den anden. Rigtig god tur 🙂
Hvilke faktorer er egentlig tilstede når vi ikke blot opfatter noget som en hændelse men som en oplevelse?
Det vil jeg dykke ned i denne uge.
I sidste artikel reflekterede jeg over hvorfor det er vigtigt for mig – bevist at få gode oplevelser i hverdagen, og ikke kun reserverer dem til ferierne. Der var også et par tips til dig hvis du ønsker at undersøge hvad der er gode oplevelser for dig.
Det er i sagens natur subjektivt hvad der betragtes som en god oplevelse. Men når vi opfatter noget som “en oplevelse” er der altid nogle bestemte elementer som er går igen. Det er bla. :
1: Der sker et brud med hverdagen. Den hændelse der indtræder er udover trivialiteterne i hverdagen.
2: Der er et overraskende moment. Der sker noget som du ikke havde forventet, og noget du bagefter var glad for var indtruffet.
3: Alle sanser bliver aktiveret.
4: Dine følelser bliver påvirket.
5: Du oplever at være meget fokuseret og at tid og sted ikke opfattes som normalt
6: Den proces der sker har indre værdi for dig.
Min livskvalitet øges ved aktivt at tilvælge det som jeg ved giver mig glæde. Det kan gøres ved at sætte mig selv i situationer hvor sandsynligheden er stor for at mine sanser og følelser bliver aktiveret. Og i miljøer der reflektere de værdier jeg har.
Det i sig selv skaber dog ikke oplevelser.
Men det flytter en triviel aktivitet op til et nyt niveau hvor jeg f.eks. ikke bare flytter mig fra A til B men også får ekstra glæde og energi.
OG SÅ… en gang i mellem, indtræffer overraskelsen som løfter aktiviteten endnu et niveau op, så hverdagen bliver brudt, og jeg kan gå videre med en hverdagsoplevelse som minde.
En tur gennem en Københavnsk park en solskinsdag i marts, er et glimrede eksempel på hvordan en aktivitet som at gå til stationen kan ændre sig. Skridt for skridt:
“Forleden gik jeg igennem Østre anlæg i København. Det var en smuk forårsdag med blå himmel og en masse mennesker i parken som tydeligt nød at solen endelig viste sig.
At jeg befandt mig i parken var sådan set kun et udtryk for at jeg var på vej hen til metro-stationen. Det var dog et bevist valg at turen gik igennem parken og ikke langs med vejen. Fordi jeg ved at det giver mig glæde at gå i naturen(3), og at den stemning der er i parken, af glade mennesker der nyder solen, gør mig godt. (4)
Da jeg går langs stien nede ved søen, hører jeg lyden af en trompet (1). Jeg bliver nysgerrig og begynder at lede efter der hvor musikken kommer fra (5). Musikken skaber en helheds oplevelse for mig. Den blå himmel, naturen og stemningen løftes et niveau op, af at der tilføjes blæsermusik – som jeg sætter meget pris på. (2,4 og 6).
Den halve time jeg brugte på turen ville jeg nok ikke huske i dag – en lille uges tid efter, hvis jeg bare havde zig zagget mig igennem barnevogne og fodgængere på fortorvet. Men nu endte det med at blive et lille fint minde som jeg tager med mig.”
Det er lige præcis sådan en oplevelse som denne, der gør at jeg skriver her på bloggen hver uge. Jeg vil gerne være med til at du også oplever den forøget livskvalitet det giver, at vælge de gode stunder til. Det eneste det kræver er en bevidsthed om hvad der giver dig værdi. Når du først ved det, så er det ikke svært at vælge de situationer til der giver dig ekstra glæde.
Jeg ønsker dig en hverdag fuld af mange små skønne oplevelser.
Bedste hilsner fra Bettinna
Kilder:
“Oplevelsesøkonomi” af Jan Halberg Madsen. Systime
Hvis du er på jagt efter den helt rigtige æbletræs-sort til din have, er dette stedet for dig! Og det er ikke kun hvilke æbler du skal høste i fremtiden du kan finde inspiration til – men også vin, abrikoser, ferskner og pærer.
I Bernsdorff slotspark findes der et levende arkiv af træer. De er inddelt i kategorier så du nemt vil kunne finde det du søger efter:
Klassiske frugt træer fra Fyn og Jylland
Klassiske frugt træer fra Sjælland
Træer hvis frugt egner sig særligt godt til most og cider
Men der er mere at komme efter:
Op af de smukke gamle drivhuse er der lange espaliere med vinplanter, abrikos- og ferskentræer. Som i resten af haven er der også her opsat grundige optegnelser af hvilke sorter der står hvor.
Parken er ualmindeligt velholdt, så selv en februar dag uden så meget frodighed – er det en oplevelse at gå i det fine område.
I midten af af området ligger en lille sø. Langs den ene kant er der et stort rododendron bed som må være et overvældende syn i sæsonen.
Oprindeligt har gartneriområdet være spisekammer for slottet. Denne ide bliver på fineste vis ført videre i projektet ”Haver til maver” hvor kommunens børn hvert år har deres gang i haven som også fungerer som skolehave. Alt hvad der fremdrives her kan spises, og der er fokus på både dyrkning af maden og hvordan man kan bruge den.
Ved siden af Dronning Louises te-hus ligger rosenhaven hvor planterne står snorelige bag små buksbomhække som igen er omringet af snoede stier med hvide småsten.
Der er ingen slinger i valsen her. Alt er tilpasset den oprindelige stil, og skolehave projektet er også tilpasset stedets oprindelige stemning, ved at samlingshuset er en sort bjælkehytte. En æstetisk oplevelse, selv en dag uden blomster og blade på træerne!
Frederiksberg Have er ikke ligefrem et ukendt sted for de fleste der bor i Storkøbenhavn. Alligevel syntes jeg den fortjener en omtale hér. Særligt for dig der er på tur eller ferie i København, da der er mange oplevelser at hente her – uden at tage en krone op af lommen.
Havens vestlige del er præget af en meget stor gul bygning: Frederiksberg Slot. Det er bygget med tydelig inspiration fra Italiensk barok stil, der leder tankerne hen på kendte sydeuropæiske slotte.
Parken er meget smukt anlagt med stor variation, så her er hele tiden noget nyt at kigge på. Det er super godt for det er muligt at gå mange kilometer på de snoede stier.
Et lille tip er at bruge telefonnummeret på de skilte der er sat op ved bygningerne i anlægget. Det er historie formidling på et niveau der er interessant for alle i familien. I telefonen hører du “Christian d. 6.” fortælle historier om stedet.
Vand er brugt som virkemiddel på en meget varieret måde, forskellige steder i parken. Der er små kanaler, søer og vandfald, som hver især bidrager med deres særlige stemning. Det understreger også den tydelige inspiration som er hentet fra andre lande og kontinenter. Særligt Norge og Kina er meget tydeligt repræsenteret i både arkitektur og landskabsdesign.
Et sted jeg holder særligt af i Frederiksberg Have, er den plads hvor man kan stå og se ind til elefanterne i Zoologisk Have. Det giver en ekstra oplevelse for parkens gæster. Det er et virkelig godt træk som viser generøsitet fra Zoo´s side. Jeg bliver stolt af at vi i Danmark kan vise sådan en park frem til besøgende fra udlandet.
Et lille bonus-tip:
Frederiksberg Slot har en kirke med et meget smukt og dekoreret kirkerum. Der er ikke altid adgang, men når du nu er i nærheden, så tjek lige om det er muligt at se denne meget unikke lille kirke. Den er en lille afstikker værd.
Mit første indtryk af Solbjerg park kirkegård, er at her er fred. Ikke kun gravfred, men også ro og fred for os der går tur her. Det er der ikke mange der gør, en regnvåd lørdag.
Kirkegården er ved at blive omlagt til et rekreativt område. Det er dog en meget lang proces som først vil være afsluttet i 2050. Men som et led i omlægningen er der ind til videre blevet lavet 5 ellipse formet rum i det 18 ha store område.
Jeg læste først på wikipedia om de 5 haverum da jeg kom hjem fra min gåtur. Men de er ret vellykket, for det var også dem – som jeg havde fundet mest bemærkelsesværdige ved parkkirkegården. Særligt vandhaven er meget smuk, og det der gør dette anlæg særligt virkningsfuldt er at der løber en lille kanal igennem haven som både starter og slutter uden for ellipsen.
Kirkegården er et oplagt sted at gå venindetur. Her er ikke gode lange stier og allér hvor benene bare kan gøre arbejdet og der ikke er så meget til at afbryder snakken.
Hvis man foretrækker den gå-form som Anna Skyggebjerg…i sin bog kalder ”interval træning” er dette også stedet. De ellipse formede haverum er nemlig indhegnet af høje hække og der er bænke hvor man kan side i fred og fortsætte samtalen.
”…først går vi rundt i Frederiksberg have; vi kalder det for intervaltræning, fordi vi indimellem sætter os på en bænk.” Anna Skyggebjerg fra bogen: ”gå tur – om glæden ved at sætte den ene fod foran den anden.”
Hvis du er alene på tur og vil sidde i ro og fred i et af de lukkede haverum, kan du tage Anna Skyggebjergs bog med. Den kan lånes på e-reolen. Jeg har været meget glad for at læse den og du kan se min anmeldelse her.
På Frederiksberg er der et sted som du må se, hvis du er bare lidt have-interesseret.
Det er, som navnet siger, ”Haveselskabet” der står bag haven og det er lidt som at gå rundt i en levende udgave af deres magasin.
Det over 20.000 m2 store område er inddelt i afdelinger som hver har deres unikke stemning og stil. De mange rum gør, at haven har en særlig ro over sig og at du nemt kan finde en stille krog at sidde i. Her får du mine tre yndlingssteder i denne perle af en by-have:
#1 Brøndsalen
Den smukke gule bygning som ligger tæt på indgangen, har betaget mig siden mit første besøg i haven for mange år siden. På haveselskabets hjemmeside læste jeg dette om den flotte sal som har ligget her siden indvielsen i 1880:
”Tidens helseråd var brøndvand og rigelig motion i smukke omgivelser. I Brøndsalen kunne man indtage sit brøndvand mellem klokken fem og ni om morgenen og derefter spadsere i haven.”
Jeg har engang haft den store fornøjelse at være til koncert i denne sal. Det var en enestående oplevelse. For mig findes der næsten ikke en bedre kombination: klassisk musik og smuk arkitektur. Hvis du er interesseret i at høre en koncert her, kan du se om der er nogle når du besøger haven.
#2 Vandhaven
Hjertet af dette rum er det fine vandbassin med trædesten. Jeg holder vældig meget af den stemning vandet og beplantningen skaber i fællesskab. Desuden er der en meget fin pergola med bænke under. Dét er efter min mening et af de mest stemningsfulde steder på en sommerdag.
#3 Højen
Mit sidste yndlingssted er tættere bevokset end andre dele af haven. Her snor sig små stier og det er et oplagt sted at gå på opdagelse. Det er lige før man ikke ville undre sig hvis en lille skovalf løb over ens skosnuder…
Du finder haveselskabets skønne, grønne plet i byen ved at tage til Frederiksberg haves hovedindgang. Når du står på pladsen hvor der ligger en skøjtebane om vinteren og har ryggen til Pile alle, er indgangen på din venstre hånd.
I Hellerup havn ligger en rosenhave med havudsigt. I starten af juli når alle roserne står i fuldt flor er det én af de skønneste pletter i Storkøbenhavn. Haven har holdt sit 100-års jubilæum og selv om den er lille, er den er en tur værd, da du faktisk kan se hele tre flotte parker på din gåtur.
Hellerup Strandpark blev indviet i 1918 og var resultatet af en konkurrence om at skabe en bypark i Gentofte omkring lystbådehavnen som på det tidspunkt var nyanlagt.
Vinderen blev landskabsarkitekt Gudmund Nyeland Brandt. Han havde rejst en del og blandt andet arbejdet i England, hvilket skinner igennem i rosenhaven som er inspireret af den engelske have-stil ’Art and Craft’.
Ud over rosenhaven er der også en staudehave som er indhegnet af høje hække, hvilket giver en meget rolig atmosfære. Det er et fantastisk sted at sidde en sommereftermiddag med en bog. Selv om der er mange der bruger havneområdet, er der gerne god plads i parken.
Nu du er i nabolaget er der et tredje sted du bør besøge og det er Øregårdsparken. Den ligger en lille gåtur på 1 ½ km fra Hellerup havn.
Det er en meget fin park som ligger i forbindelse med Øregaards museum. De har flere udstillinger om året og er bestemt et besøg værd hvis du er glad for kunst skabt omkring 1900 tallet. Øregaards museum har formået at få sat fokus på flere danske malere, som man ellers ikke ser så ofte. Museets samling dækker perioden 1750-1950.
Parken omkring museet rummer 16 skulpturer så du har mulighed for at se masser af kunst på din vej. Her er også en rigtig fin lejeplads hvis der er børn med på turen.