Forfatter Anna Skyggebjerg har skrevet en finurlig bog om at gå. Bogen har mange facetter, som jeg vil vende tilbage til om lidt.

Men først vil jeg lige stoppe op ved at denne bog skriver historie ved at beskrive hvordan vores verden så ud i 2018.

I starten af bogen beskriver Anna alle de fordele der er ved at gå tur. Og så kommer denne sætning: ”Skulle man så ikke tro, at der ville være en folkebevægelse af gående på fortove og i parker? Skulle man så ikke tro, at når så meget er så let tilgængeligt, ville ingen tøve med at få formålsløse ture? Men sådan er det ikke.”

Nu skriver vi 2021. Jeg bor i København og i mit nabolag er der nærmest er en folkevandring af folk der går tur. Det var der ikke for to år siden. Men det er der nu – nok på grund af at der er ikke så meget andet vi kan lave. End at gå. Jeg håber at der bliver dannet nogle gode vaner der vare ved, også efter at vi har fået vores frihed tilbage. At kunne give mit ydmyge bidrag til det, er formålet med denne blog.

Men tilbage til Anna Skyggebjergs finurlige bog ”Gå tur – om glæden ved at sætte den ene fod foran den anden.” Det er en bog, som kommer langt omkring men på samme tid holder sig inden for et lille afgrænset emne.

De første kapitler er meget personligt skrevet, med minder tilbage til barndommens ture særligt med hendes far, som er meget kærligt beskrevet. Der er refleksioner over egne gå-vaner og en fortælling om hendes egen families ikke helt vellykket vandreferie i Skotland.

Bogen slår herefter over i en mere faglitterær stil hvor der henvises til forskning i, hvilke virkninger det at gå har for vores fysiske og mentale helbred. I denne del beskrives hvad der fysiks sker i hjernen når vi går. Det fandt jeg meget spændende at læse, fordi det bekræfter den oplevelse jeg selv har; at mit gennemsnitlige humør er steget et par grader efter jeg er begyndt at gå dagligt.

Hvis du har brug for motivation til selv at få etableret en gå-vane, vil jeg meget varmt anbefale dig at du læser denne bog, og sælrigt kapitel 4 og 5. Her tror jeg de flest kan blive motiveret af alle de fordele som forskningen viser der er for vores helbred med regelmæssige gåture.

De næst par kapitler er af mere spiatuel karakter og kredser omkring de buddhistiske tanker omkring zen og meditation, for derefter at kæde det sammen med ritualet med at gå regelmæssige turer.

Cirkelen sluttes ved at de sidste kapitler af bogen går tilbage til den mere skønlitterære skrivestil og på selvhumoristisk og personligvis vis slutter bogen af med refleksioners der bunder i forfatterens eget levede liv.

Jeg havde stor fornøjelse af at høre bogen som lydbog læst op af Anna Skyggebjerg selv. Det er en bog der får mine varmeste anbefalinger med, fordi jeg sidder tilbage ikke kun med mere faktuel viden om emnet, men også med en varm følelse af at vi kan nå hinanden som mennesker, ved helt konkret at gå sammen.