Der er kommet et sikkert forårs tegn til Nord Vest: Kaffevognen har parkeret uden for hovedindgangen til Bispebjerg kirkegård. Bagsmækken til den mobile kaffebar er slået op for at sælge latte to go, til de mange mennesker der i disse dag begiver sig igennem den store kirkegård, for at beundre den smukke allé med Japanske kirsebærtræer. For nu blomstre de igen.
Påskens varme har fået de smukke lyserøde blomster til at folde sig ud, så selv om der stadig er knopper på mange grene er de lyserøde blomsterskyer ved at indfinde sig.
Og det vil de mange mennesker nok også som der de sidste år har fundet vej til de fine forårsbebudere. Det er et smukt syn, så det kan anbefales at ligge vejen forbi i løbet af de næste par uger.
Når du så er på kirkegården, så vil jeg anbefale dig at give dig tid til at se hvad den ellers har at byde på. Der er mange fine steder at gå på opdagelse i på Bispebjerg kirkegård.
Den smukke allé med Japanske kirsebærtræer bliver hvert forår besøgt at tusindvis af mennesker i den korte tid hvor de blomstre. Det er også et meget betagende syn. Men nu er alléen afblomstret for i år – alligevel er der god grund til at besøge Bispebjerg kirkegård og området omkring den. Der er gode oplevelser at finde her i Nord Vest:
Bispebjerg kirkegård er i sig selv et spændende område, så jeg vil varmt anbefale dig at gå en tur hvor du udforsker nogle af de mange små stier og kroge som det over 400.000 m2 store område gemmer på.
Der er 9 indgange (så hvis du skal mødes med nogen – så husk at aftale hvor) De to hoved-indgange i hver sin ende af det store areal vender henholdsvis ud mod Frederiksborgvej og Støvnæs allé. Her er et par tip til hvad du kan opleve når du går udenfor kirkegårdens område:
Tæt på udgangen v. Frederiksborgvej:
1: Grundtvigs kirke er et imponerende bygningsværk af 6 millioner gule mursten. Peder Vilhelm Jensen Klint var en af hovedarkitekterne. For øvrigt samme mand som designede den lampeskærm som blev udgangspunktet for virksomheden Le Klint. Den enkelthed og minimalisme som er kendetegne for lampeskærmene, går igen i Grundtvigskirkens arkitektur. Der er ikke brugt anden udsmykning end de gule sten, som til gengæld er brugt med stor kreativitet. En fantastisk bygning som man kan besøge igen og igen.
Grundtvigs kirke – På Bjerget 14 B – åbent fra 9-16 tirsdag til lørdag og 12-16 om søndagen
2: Når solen skinner er der næsten sydeuropæisk stemning på Bispebjerg torv. Der er ofte aktivitet omkring petanque banen, og det er fristende at slå sig ned og nyde udendørsserveringen fra Cafe Bjerget
Bispebjerg torv 8
3: På den anden side af vejen ligger Dansekapellet. I skrivende stund (slutningen af april 2022) , er der ekstra meget grund til at følge med i hvad er sker i det aktivet dansekulturhus. Der er nemlig kommet en ny udendørs scene hvor der løbende vil blive afholdt workshops og forestillinger. Følg med på: https://kulturn.kk.dk/dansekapellet for at se hvad der røre sig.
Bispebjerg torv 1
Tæt på udgangen v. Støvnæs allé:
1: For et par år siden blev Smedetofteplads renoveret og det har efterladt et område med en helt særlig stemning. Her er plads til leg og til bare at slå sig ned og nyde den kæmpe lysglorie som nærmest svæver over pladsen.
2: Trænger du til en kop kaffe i fine retro omgivelser er Storm B et godt bud. Den hyggeligt indrettede cafe giver mulighed for at genfinde roen og side lidt i egne tanker. Hvis solen titter frem, er det også muligt at side ude og nyde sin kaffe.
Storm B – Degnestavnen 1, 2400 København
3: Biblioteket på Rentemestervej har nu 11 år bag sig som kulturhus og bibliotek. Bygningen har fået en lang række priser for sin arkitektur, og er du interesseret i moderne byggeri er det et besøg værd. Det er et rigtig godt sted at holde pause, når du nu har gået rundt i Nord Vest. På alle sale finder du møbler hvor du kan hvile benene og i stedet sætte hjernen igang med en god bog.
Dette er blot et lille udsnit af de oplevelser som Nord Vest byder på. Jeg håber du har fået lyst til at gå på opdagelse i denne spændende og meget varieret by-del. Rigtig god tur.
I denne uge vil du kunne læse om 7 gratis oplevelser du kan få i København. I første del kunne du blandt andet læse om slentreture på Østerbro, Konditaget i Nordhavn og den (næsten) magiske skolehave i Nord Vest.
I denne artikel kan du læse om parker hvor du kan se kunst, få trænet overarmene eller tage en pause i grønne omgivelser, lige midt i byen.
Lad os gå i gang:
4: Bispebjerg kirkegård kan altid lægge stier til en god gå-tur. Jeg vil anbefale at du vælger at gå langs kanten af området, i stedet for blot at gå ned i gennem allén. Der er nemlig mange små fine afdelinger at gå på opdagelse i. Du kan finde smukke planter, vandbassiner og smukke alléer.
Bonus info: Det gamle kapel og krematorie blev for nogle år siden renoveret og er i dag et meget aktivt danse kulturhus. Følg med på facebook-siden for at se de mange spændende aktiviteter.
5: Enghaveparken tog næste pusten fra mig da jeg besøgte den første gang. I 2019 genåbnede parken efter at være blevet byfornyet med et særligt fokus på klimatilpasning. De løsninger som landskabsarkitekterne fra “Tredje natur” har brugt er multifunktionelle, så at det både har en praktisk funktion i forhold til at håndtere store vandmængder ved skybrud, og at de samtidige er en æstetisk oplevelse eller har en rekreativ funktion. Dette eksempel er hentet fra en artikel på Dansk Arkitektur Centeres hjemmeside: “Flisebelægninger skaber et netværk af vandløb, der krydser parken med et tre meter dybt bassin. På tørre dage kan det bruges til rullehockey, fodbold og kulturelle arrangementer, og på våde dage kan børn hoppe i vandpytter.”
Bonus info: Den smukke gamle musiktribune er tegnet af Arne Jacobsen og er sammen med de andre elementer han har tegnet til parken hans første arbejder.
6: Den grå kødby ligner noget der burde ligge langt ude på landet, og de gamle fredede huse er faktisk gamle arbejdesbygninger. Den største bygning er Øksenhallen- kender du måske – som et et aktivt sted for messer og konferencer (i hvert fald før Corona). Da den åbnede i 1901 var der også meget aktivitet men det var 1600 kvæg som fyldte hallen på det tidspunkt.
Jeg syntes at det særlige ved at gå her – er at der er så stor kontrast mellem den næsten landby-stemning man oplever i den grå kødby, og det hektiske byliv der er på Istegade nogle få hundrede meter derfra.
DansekapelletIndramningen af EnghaveparkenDen grå kødby
7: Smedetoftensplads i Nord Vest er er helt ny-renoveret og blev indviet i december måned 2020. Den ligger foran et ungdomskulturhus og selve pladsen er indrettet så den henvender sig til de unge i kvarteret. Henrik Dannemand fra Berlingske-tidende kaldte det et ”Udendørs teenage værelse”. En betegnelse jeg synes rammer plet.
Det er en plads der både lægger op til, at man kan være aktiv og hænge ud. Det mest markante er den store lys-ring der hænger over pladsen og som bliver tændt ved solnedgang. Den skifter langsomt farve, så den passer til skumringens farver! Godt tænkt!
8: Amaliehaven syntes jeg er en lidt overset perle. Det er én af Københavns yngste parker, med sine knap 40 år. Den har fine små rum hvor man kan trække sig lidt tilbage på en bænk. Den er fungere lidt som et grønt pusterum midt på havnekajen og bliver ofte brugt dem der arbejder i nærheden, til at spise frokost i. Det er et oplagt sted at holde pause hvis du er på tur i indre by.
9: Lystbådehavnen bag ved Svanemølleværket emmer af stemning og du får gået en del kilometer uden egentlig at rykke dig ud af stedet. De lange moler hænger naturligt nok ikke sammen, men området er tæt af stemning og charme og er alle skridtene værd – selv om du går frem og tilbage. Et oplagt tur til en forårsdag hvor solen kan nydes på en af de opsatte bænke på molerne.
10: Utterslev mose er en perle i Nord-Vest. Det føles som ”rigtig natur” og der er skønt at gå uanset årstid og vejr, fordi en del af turen foregår, i læ af træer. Området strækker sig fra Nordvest og til Husum og undervejs kan du klappe får (sommersæson) træne på de udendørs gym, eller holde pause ved en af lejepladserne.
Rigtig glædelig forår – og god tur ud i skønne København
I dag vil jeg fortælle dig om et område i København som emmer af nostalgi. Det er Bispebjerg Hospital som dækker et stort område indrammet af Tagensvej, Tuborgvej og Bispebjerg bakke.
Mens jeg skriver dette – maj 2021 – er der anlægsarbejde i gang på det meste af hospitalets område for at gøre de grønne pletter og stier endnu mere attraktive. Så om nogle måneder er der endnu flere gode grunde til at planlægge en gåtur hér.
Jeg holder meget af at gå tur på hospitalsområdet i weekenden. Der er så dejlig roligt og man kan gå rundt på alle de grønne områder, uden at forstyrre nogen. Der er flere anlagte haver at se. Særligt ”den sociale have” er et besøg værd. Det er den, både fordi det er en smukt anlagt have og et helt særligt projekt, som du kan læse mere om her.
I det hele taget er der noget at komme efter, hvis du er have-interesseret. Parken bag ”den sociale have” rummer også mange planter til nydelse og inspiration. Og det er mit indtryk, at der vil komme endnu mere når anlægsarbejdet er færdigt.
Jeg kan ikke skrive om dette store område uden at hive en af mine kæpheste frem: Gå på opdagelse!! Der er mange små stier, veje og grønne pletter, hvor der er fri adgang. De skal bare findes! Selv om jeg jævnligt lægger vejen forbi og gennem hospitalsområdet, fandt jeg noget helt nyt, da jeg gik på opdagelse for et par uger siden:
Majonet-dukker lige til at træde ind i.
Hvis du er arkitektur interesseret er her masser at se på. Hospitalet blev indviet i 1913 og de mange forskellige bygninger vidner om en tid, hvor man gjorde meget ud af detaljerne. Det 35 hektar store område som Bispebjerg Hospital ligger på, er virkelig en god gå-oplevelse med mange flotte kig. Finder du en skøn plet er du velkommen til at dele det på min facebook-side.
Lige nu blomstrer kirsebær alléen på Bispebjerg kirkegård. Det har været et meget populært udflugtsmål de sidste 5 års tid, på nær sidste år hvor alléen var lukket pga. Corona. I år har vi heldigvis mulighed for at se den smukke alle igen, dog med de begrænsninger, at alléen er lavet ensrettet og man ikke må gøre ophold. Men den lyserøde blomsterhimmel er alligevel et besøg værd, så her får du en lille intro til adgangsforholdene her i år 2021.
Du kan stadig gå ind ad indgangene ved Frederiksborgvej. Det tager et kvarters tid at gå fra indgangen overfor Grundtvigs kirke og ned til den anden ende af kirkegården. Der er tydelig skiltning hele vejen, med lyserøde skilte. Når du kommer ned til Støvnæs allé, ledes du ud af kirkegården igen for at stå i kø.
Det er ikke i år du kan tage den helt store fotosession med blomstrende baggrund, for det er ikke tilladt at stoppe op. Man må gerne fotografere, men bare ikke gøre holdt. Når du har bevæget dig under ’den lyserøde sky’ leder skiltene dig ud mod udgangene ved Skoleholdervej og Frederiksborgvej.
Jeg gik lige ind lidt over syv her til morgen, men jeg vil gætte på at du skal beregne god tid til at stå i kø, hvis du kommer i weekenden.
Hvis du tager turen til Bispebjerg kirkegård, vil jeg opfordre dig til at bruge lejligheden til at gå lidt mere på opdagelse på det store område, som gemmer på mange fine detaljer. Du kan finde inspiration i mine to indlæg her og her.
I sidste uge startede vi vores tur langs muren på Bispebjergs kirkegård. Vi er nu nået ned til hjørnet ud mod Frederiksborgvej, hvor vi fortsætter turen op langs Skoleholdervej, som ligger på den anden side af muren.
Efter et stykke tid nærmer vi os kirsebæralleen, som ligger et stykke inde til højre. Selv hvis du ikke lige går her i de få uger den blomstrer, syntes jeg vi skal tage en afstikker fra muren nu. Ved kirsebær Allen ligger nemlig Søndre kapel som bliver brugt til bisættelser. Men går du forbi det og langs den lange, lige sti, vil du se at der er endnu et kapel – helt magen til. Det bliver kun brugt til opbevaring.
Jeg er engang blevet fortalt at det andet kapel kun blev bygget fordi det var meget vigtigt for arkitekten at der var symmetri i anlægget! Måske er det bare en historie, men jeg har engang haft den store fornøjelse at flyve i helikopter hen over Bispebjerg kirkegård. Så jeg har ved selvsyn kunnet konstatere at Edvard Glæsel virkelig er lykkes med at få symmetrien til at spille en vigtig rolle. Oppefra er der symmetriske akser som ikke kun går igennem kirkegården, men også binder Grundtvigs kirke og Utterslev mose samme.
Tilbage til muren igen
Nu er vi næsten fremme ved det næste hjørne.
Når vi går igennem den lave trælåge der skal skubbes til side, finder vi den afdeling hvor der er begravet politimænd, frihedskæmpere og soldater fra 2. verdenskrig. Her ser vi også én af de mange skulpturer der findes rundt omkring i anlægget.
Afskedsscene af Povl Søndergaard (1905-86)
Efter denne klassiske skulptur, skal vi se mere moderne. Denne gang i granit. Den kommer vi til, når vi har gået hele vejen hen langs Støvnæs alle og har fået Rådvadsvej på vores venstre hånd. Stenen er et kunstværk som ligger i et lille bassin i den nyest anlagte del af Bispebjerg kirkegård. Der er hugget trin ind i stenen, så du kan kravle op på den, og se om du har held til at få den til at rokke. Værket er af Preben Boye og hedder ”Stemningen”.
“Stemningen” af Preben Boye 1944-2014
Nu har vi snart være hele kirkegården rundt. Det sidste sted du skal se, er det der hjemme hos os hedder ”den lille kirkegård” Det er et lille sjovt ”vedhæng” til resten af kirkegården hvor der er store fyrtræer, bænke og græs hvor man kan slå sig ned. På en sensommerdag er der næsten stemning af skov i denne del. Her er sjældent så mange mennesker, så sæt dig endelig på en bænk som en rolig afslutning på din tur langs muren på skønne Bispebjerg kirkegård – en skøn grøn plet i Nordvest.
Har du prøvet at gå tur en lørdag eftermiddag her i foråret 2021? Måske ovenikøbet én af de dage hvor solen skinnede og himlen var blå. Så har du måske også oplevet næsten at gå skulder ved skulder med alle de andre der også gik tur.
Men faktisk vil du ofte have mulighed for at gå mere for dig selv hvis du ændrer din rute en smule. Et glimrende eksempel på dét er Bispebjerg kirkegård.
Den store vej ned gennem kirkegården går mellem den uforlignelige Grundtvigs kirke og skønne Utterslev mose. Her i coronatiden hvor gåture er blevet noget mange dyrker, er der ofte en sand folkevandring ned igennem kirkegården. Når jeg går tur vælger jeg i stedet at gå langs kanten af kirkegården. Dels giver det en længere tur – knap en time i rask gang – og dels giver det en varieret og smuk tur, som jeg varmt kan anbefale dig at gå.
Lad os følges ad på en tur langs muren:
Vi går ind ad indgangen lige over for Grundtvigs kirke og holder til venstre – hele tiden så tæt på ydermuren som det er muligt. Nu kommer vi til det gamle krematorie og kapel. På bagsiden af den smukke runde bygning er der et rigtig pænt haveanlæg. Det er jo en kirkegård, men det er så fint passet at det er en fornøjelse at gå der, lige meget om det er forår og der er udsigt til en pergola med blomstrende blåregn – eller det er efterår og den røde vin klatrer op af skorstenen.
Lige til højre for det der i dag hedder ”Dansekapellet” er der et lille bassin omringet af tre bygninger som udgør kirkegårdens kollobraium. Det er en af de meget få urnehaller der findes i Danmark. I dag er det kun den ene længe der er i brug. Gårdhaven er et af storbyens åndehuller, og da der ikke kommer så mange mennesker på denne del af kirkegården, kan vi holde en lille pause på bænkene ved bassinet.
Ud på den asfalterede vej igen, kommer vi forbi administrationsbygningerne og det nye krematorie. Efter parkeringspladserne drejer vi igen til venstre og befinder os i en lille have. Her er der også et lille bassin og mange blomster om sommeren. I sensommeren er der flotte farver her – leveret af træerne.
Jeg har ofte tænkt på at den gartner der har ansvar for dette område af kirkegården må have en særlig forkærlighed for træer. Der er meget spændende beplantning at finde her i dette hjørne: Denne del af kirkegården er lidt mere skovagtig og vildtgroende. Jeg syntes det er en stor charme, at der er så mange forskellige afdelinger på samme område.
Der er meget jeg gerne vil fortælle dig om Bispebjerg kirkegård, så i næste indlæg fortsætter vores rundtur indenfor muren.
Jeg har lavet en guide til Bispebjerg kirkegård som du kan købe HER.