Mit navn er Bettinna – og det er mig der står bag “Den ene fod foran den anden”.
Jeg brænder for den gode hverdag. Den modsatte af hamsterhjulet. En hverdag der er fyldt af små gode oplevelser og stjernestunder. En hverdag som er fuld af beviste til- og fra valg, der gør at det er den hverdag der passer netop til mig.
Min egen erfaring er at det er muligt at påvirke sit liv i den retning man ønsker. Også selv om livet nogle gange kan sætte rammer man ikke selv ville have valgt. Det gælder om at øve sig i at se mulighederne – også på trods af begrænsningerne.
For mig er livskvalitet at få så mange hverdagsoplevelser som muligt, og det får jeg når jeg er i bevægelse. Jeg ELSKER at gå ture. Ikke vandre turer, men hverdags gå-ture på 3-5 km, meget gerne i områder hvor jeg er kendt – men bare ikke lige har gået på den vej før. Det giver mig ro i sindet at gå, og når jeg går nye steder, sanser jeg det omkring mig på en anden måde.
Nogle gange bliver mine sneaker skiftet ud med et par neoprensko, og underlaget bliver lidt mindre stabilt. Stand Up Paddel er noget der også fylder en del i min hverdag, og jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet til denne – efter min mening – geniale motionsform.
Hvis du vil læse mere om mit formål med dette digitale univers kan du læse mere her: