Kategori: Reflektion

Oplevelses detektiven

Jeg har en kollega som mestrer kunsten at ”skabe hverdags oplevelser” virkelig godt. I frokostpausen fortæller hun om en intimkoncert aften før i det lokale museum, den nye sportsgren hun har meldt sig til – fordi det lød sjovt, eller den fine udstilling hun har oplevet i et lokalt galleri.

Responsen fra kollegaerne er ofte let misundelse over at hun oplever så meget. Men sagen er jo den, at det ikke kommer af sig selv – de gode oplevelser skal opsøges. Det er nemt at gøre i dag hvor du bare kan melde dig til nyhedsbreve, der hvor dine interesser udbydes. Men det starter et andet sted.

Det starter dér hvor du bliver bevist om hvad der giver dig værdi.

For nogle mennesker kommer det næsten automatisk, men for de fleste af os kræver det at vi lige stopper op – og tænker os om. Giver hverdagslivet et lille kvalitetstjek, og overvejer hvilket tiltag der skal til, for at komme tætter på ønskehverdagen.

Hvad en værdifulde oplevelser  består af, er forskelligt fra menneske til menneske. Derfor er  det en rigtig god ide at  sætte dig ned og overveje hvad den gode hverdag er for dig. Vær meget konkret. Du kan tænke på det, som om du er en oplevelsesdetektiv der har til opgave at  undersøge hvad der er sket,  hvordan det rekonstrueres og til sidst hvordan evt. problemer løses.

Det gør du ved at tage et stykke papir og skrive dette ned:

  • Hvad der er dine gode minder
  • Hvad de bestod af
  • Hvordan de kan implementeres – måske i lidt mindre skala – i hverdagen
  • Hvordan du kan opsøge disse oplevelser
  • Hvordan løser jeg eventuelle forhindringer

Det er faktisk den samme måde du arbejder på når du laver mad:

  • Hvad har jeg lyst til at spise?
  • Hvilke ingredienser skal der i?
  • Hvornår vil jeg lave retten?
  • Hvor og hvordan kan jeg skaffe ingredienserne?

Husk at målet ikke er, at lave en liste hvor du kan sætte kryds, eller kunne ligge billeder ud på instagram af dit spændende liv.

Målet er at du får et liv hvor du oplever en høj grad af livskvalitet  

Måske kan du bruge nogle af de gratis arbejdsredskaber jeg har udarbejdet.

Hvad en værdifuld hverdag er – er  som sagt meget subjektivt. For nogle er det glæden i at hjælpe andre der giver værdi. For andre er det at have tid til at dyrke motion. Og for en tredje gruppe kan det være at få gode oplevelser.

Her i foråret ligger fokus i mine artikler på de gode oplevelser. Jeg bruger modeller og teori fra Oplevelses Økonomien, fordi det er gået op for mig, at de med stor fordel kan bruges i det private liv.

Hvis du har læst med her på bloggen de sidste måneder er du bekendt med Pine og Gilmores oplevelses domæner. Det er en model som jeg ofte vil vende tilbage til. Du kan nemlig bruge den til at skabe overblik over, hvad der er de virkelig gode oplevelser for dig.

  • Er det når du bliver underholdt?
  • Eller når du lærer noget nyt?
  • Fylder æstetik meget når du fortæller dine kollegaer om hvad du lavede i weekenden?
  • Eller er det bedste for dig, når du er så fordybet i noget at du helt glemmer tid og sted?

I de næste fire uger vil indlæggene handle om, hvordan du kan opsøge oplevelser der ligger i hver af de fire domæner, uden at du samtidig tømmer dit dankort. Der findes nemlig mange oplevelser der ikke koster så meget, bare man ved hvor man skal lede efter dem.

Vi starter det lille tema i næste uge, med tips til oplevelser hvis formål er at underholde. Du kan glæde dig til at læse om koncerter på en flydende scene, gratis stand up, og hvordan du kan streame film derhjemme uden at betale en krone.

Optimer hverdagen

De fleste menneskers hverdag består af mange forskellige handlinger, som man gentager dag efter dag – uge efter uge. Vi er mange der holder af gentagelserne – så det er der bestemt ikke noget galt i. Men måske kan du med fordel optimere f.eks. den daglige cykeltur til arbejde, så det ikke blot bliver transport fra A til B men en aktivitet som er med til at forøge din livskvalitet.

Hvis du har læst med her på bloggen de sidste måneder – har du måske allerede gjort dig nogle tanker om hvad god livskvalitet er for dig. Næste skridt til et liv med flere hverdagsoplevelser er at omdanne trivielle gøremål til aktiviteter der giver dig værdi.

Et eksempel:

Jeg holder meget af naturen og at følge med i at træerne springer ud og at se ællingerne vokse.

Den mest oplagte rute til mit arbejde er langs en af de meste befærdede veje i byen. Ved at studere et kort er det lykkes at finde et par ruter, hvor 2/3 dele af turen er langs parker og grønne områder. På den måde har jeg fået optimeret den daglige pedler-gå-tur, så det bliver noget der giver mig glæde – og ikke blot en bliver en praktisk handling.

Eller hvad med de daglige indkøb? Er du én af dem der finder det interessant at besøge supermarkeder når du er på ferie i udlandet? Så kan det måske give dig glæde og inspiration at skifte turen i den nærmeste netto ud med den asiatiske købmand, eller et andet supermarkeden end der hvor du normalt går den daglige runde?

I artiklen ”særlige oplevelser” kan du læse mere om de fire oplevelsesdomæner. De er et rigtig godt kompas hvis du ønsker at øge graden af oplevelser i din hverdag.

Jo flere domæner der er repræsenteret i en oplevelse, jo stærkere vil den erfares. I eksemplet med min gå-tur til arbejdet, er det æstetiske domæne som jeg søger, ved at skifte vejen ud med en sti i grønne omgivelser. Hvis min rute går forbi skilte der beskriver hvilke planter der vokser i området – eller hvilke andefugle der holder til i søen – så har jeg koblet domænet ”læring” på min oplevelse, og oplevelsen vil føles stærkere.

Jeg ved godt at det lyder meget stift og skematisk. Det er lidt ligesom at læse en opskrift. Det er din erfaring der siger dig at netop denne kombination af ingredienser vil give et lækkert resultat, ikke ordene i opskriften.

Hvis du ikke før har set bevist på din hverdag og arbejdet med hvordan du kan forme den, så det giver dig så meget glæde og værdi som muligt – så håber jeg du har lyst til at give det en chance. Hvis resultatet er en højre livskvalitet – så er det vel værd at prøve af?

Særlige oplevelser

Forleden havde jeg fornøjelsen af at besøge Herning bibliotek. Der er de senere år blevet gjort meget ud af det, når kommunerne har bygget nye biblioteker.  Men her var graden af finesse og nytænkning så ekstremt høj, at jeg næste tabte pusten. Se selv!

Arkitekturen i rummet bruges til at vække nysgerrigheden og invitere mig til at gå på opdagelse. 

  • Flere steder er der åbnet op mellem etagerne så jeg får mulighed for at se et rum i fugleperspektiv.
  • Trappen mellem stueetagen og 1. sal er pakket ind i træ og beton, så den næsten udgør en skulptur i sig selv, som indbyder til nærmere undersøgelse.
  • Overalt er der arbejdet med lysindfald og indkig – som f.eks. i bogreolen nedenfor der har fået installeret et vindue.

Indretningsarkitekterne har også været på arbejde, og skabt et milijø hvor der er arbejdet med kontrasterne. En stor plantevæg spiller f.eks. op til de rå mursten. 

Nogle gange er en oplevelse af et rum eller en begivenhed bare noget særligt. Og der er faktisk ofte nogle fælles kendetegn for den slags oplevelser. I oplevelsesøkonomi arbejder man med hvordan man kan orkestrere oplevelser som f.eks. Herning bibliotek. De første der systematiserede tankerne var Joseph Pine og James Gilmore som i 1999 udgav bogen: ” Experience Economy”.  Her introducerede de fire oplevelsesdomæner:

  • Underholdning
  • Læring
  • Æstetik 
  • Eskapisme

Jo flere domæner der bliver aktiveret i en oplevelse, jo stærkere vil oplevelsen føles og jo stærkere vil den lejre sig i hukommelsen. 

Grunden til at besøget på Herning Bibliotek blev en mindeværdig oplevelse for mig, var at alle oplevelsesdomænerne blev aktiveret:

  • Underholdningen er sikret for børnene der bl.a. kan kravle fra stueplan til kælder niveau, i et klatre net. For den voksne er det nok mere appellerende med onsdagsbaren og et glas vin i behagelige omgivelser.
  • Arkitektur og indretning skaber tilsammen en æstetisk oplevelse på linje med et museumsbesøg.
  • Der er rig mulighed for at tilegne sig læring, gennem de mange bøger der er tilgængelige. Lokalet indbyder til straks at sætte sig ned i et af de mange møbler.
  • Hvad enten du har lyst til at arbejde med 3D print – eller at programmere en broderimaskine, er der stor mulighed for at for at kunne fordybe sig.

Teorierne bag oplevelsesøkonomi bliver i dag benyttet i mange forskellige brancher. På denne blog ønsker jeg at introducere tankerne til det private liv. Jeg mener at det er muligt at forøge sin livskvalitet, ved at være bevidst om hvad det er der giver en værdi – herunder gode oplevelser. Derefter er det ‘blot’ at opsøge de situationer hvor mulighederne er til stede.

2.0

“Den ene fod foran den anden” – er kommet et skridt videre.

Siden har fået en grafisk make-over, som du måske har bemærket 🙂 Men den vigtigste forandring er at bloggen fremover vil bevæge sig i en lidt anden retning.

I det sidste års tid har jeg arbejdet på flere små projekter. Ét af dem er denne blog hvor jeg har skrevet om dejlige steder at gå tur.

Grunden til at jeg har fundet det vigtigt at skrive om fine steder at gå, er at det giver mig nogle små hverdags oplevelser, når jeg ser og oplever nye steder. Det giver mig værdi. Omdrejningspunktet fremover vil netop være “hvad er det der giver dig værdi i hverdagen?” Hvilke mål og drømme kan være med til at skabe basis for et liv med høj livskvalitet?

I mit eget liv har jeg hele tiden nogle mål jeg arbejder på at nå. Nogle mål er små og andre vil det tage årevis at nå. Min oplevelse er at ud over den glæde der er når et specifik mål nåes – så er der også en bonusgevinst. Og det er følelsen af selv at have kontrol over i hvilken retning mit liv bevæger sig. At jeg selv kan være med til at påvirke hvilke værdier der skal være grundpillerne i mit liv, og hvordan det kommer til udtryk i den måde jeg vælger at leve mit liv på.

Jeg er ikke coach. Men jeg har oplevet at det virker og jeg holder også af vejen hen til målet (bare den ikke er for lang – lidt utålmodig har man lov at være 🙂 )

Men nu er det jo sådan med livet at det ikke altid går i den retning vi selv havde tænkt os. Ind i mellem sætter livet nogle rammer for os der er snævre og ikke giver de muligheder vi kunne ønske os. I sådanne faser af livet, er det efter min mening endnu vigtigere at have en plan, og nogle mål som man ønsker at arbejde hen imod. Det at kunne holde fast i et lille hjørne af tilværelsen hvor man selv bestemmer retningen, er umådeligt vigtigt hvis alt andet i tilværelsen er usikkert for en stund.

Der er lige så mange mål som der er mennesker. Nogle drømmer om at blive økonomisk uafhængige.  Andre ønsker at leve et minimalistisk liv, hvor der er overskud af tid og plads til ro. Drømmen kan også være at leve sundt, med (hjemmedyret) fødevarer der bliver tilberedt fra bunden eller en hverdag der giver mulighed for at dyrke meget motion. Det er næsten altid muligt at dele en drøm op i små bidder. Det kan f.eks. være at sætte sig for ikke at købe brød, men at bage det selv. Det kan være første skridt på vejen mod et liv med sundt hjemmelavet mad.

Med  denne 2.0 udgave af min blog, ønsker jeg at inspirere til at overveje hvad der er det gode liv, for dig og hvordan du kan tilrettelægge vejen derhen.

Udover min blog har jeg nu samlet flere af mine små-projekter her på siden. Det er bla. mine designs af trackers og andre digitale produkter som sælges gennem min Etsy shop, som der er linket til på forsiden. På Spreadshirt har jeg også en lille shop hvor jeg designer t-shirts og andre fysiske produkter. Du kan også finde linket til den shop, på forsiden. 

Sidst men ikke mindst vil jeg opfordre dig til at følge min pinterest profil hvis du vil følge med i hvad der sker i mit lille digitale univers. 

Så hermed vil jeg byde dig velkommen til “Den ene fod foran den anden” 2.0. Jeg håber du vil få værdi af det indhold der er her på siden. Bedste hilsner fra Bettinna

Fra trivialitet til oplevelse

Hvilke faktorer er  egentlig tilstede når vi ikke blot opfatter noget som en hændelse men som en oplevelse?

Det vil jeg dykke ned i denne uge.

I sidste artikel reflekterede jeg over hvorfor det er vigtigt for mig – bevist at få gode oplevelser i hverdagen, og ikke kun reserverer dem til ferierne. Der var også et par tips til dig hvis du ønsker at  undersøge hvad der er gode oplevelser for dig.

Det er i sagens natur subjektivt hvad der betragtes som en god oplevelse. Men når vi opfatter noget som “en oplevelse” er der altid nogle bestemte elementer som er går igen. Det er bla. :

1: Der sker et brud med hverdagen. Den hændelse der indtræder er udover trivialiteterne i hverdagen.

2: Der er et overraskende moment. Der sker noget som du ikke havde forventet, og noget du bagefter var glad for var indtruffet.

3: Alle sanser bliver aktiveret.

4: Dine følelser bliver påvirket.

5: Du oplever at være meget fokuseret og at tid og sted ikke opfattes som normalt

6: Den proces der sker har indre værdi for dig.

Min livskvalitet  øges ved aktivt at tilvælge det som jeg ved giver mig glæde. Det kan gøres ved at  sætte mig selv i situationer hvor sandsynligheden er stor for at mine sanser og følelser bliver aktiveret. Og i miljøer der reflektere de værdier jeg har.

Det i sig selv skaber dog ikke oplevelser.

Men det flytter en triviel aktivitet op til et nyt niveau hvor jeg f.eks. ikke bare flytter mig fra A til B men også får ekstra glæde og energi. 

OG SÅ… en gang i mellem, indtræffer overraskelsen som løfter aktiviteten endnu et niveau op, så hverdagen bliver brudt, og jeg kan gå videre med en hverdagsoplevelse som minde.

En tur gennem en Københavnsk park en solskinsdag i marts, er et glimrede eksempel på hvordan en aktivitet som at gå til stationen kan ændre sig.  Skridt for skridt:

“Forleden gik jeg igennem Østre anlæg i København. Det var en smuk forårsdag med blå himmel og en masse mennesker i parken som tydeligt nød at solen endelig viste sig. 

At jeg befandt mig i parken var sådan set kun et udtryk for at jeg var på vej hen til metro-stationen. Det var dog et bevist valg at turen gik igennem parken og ikke langs med vejen. Fordi jeg ved at det giver mig glæde at gå i naturen(3), og at den stemning der er i parken, af glade mennesker der nyder solen, gør mig godt. (4)

Da jeg går langs stien nede ved søen, hører jeg lyden af en trompet (1). Jeg bliver nysgerrig og begynder at lede efter der hvor musikken kommer fra (5). Musikken skaber en helheds oplevelse for mig. Den blå himmel, naturen og stemningen løftes et niveau op, af at der tilføjes blæsermusik – som jeg sætter meget pris på. (2,4 og 6).

Den halve time jeg brugte på turen ville jeg nok ikke huske i dag – en lille uges tid efter, hvis jeg bare havde zig zagget mig igennem barnevogne og fodgængere på fortorvet. Men nu endte det med at blive et lille fint minde som jeg tager med mig.”

Det er lige præcis sådan en oplevelse som denne, der gør at jeg skriver her på bloggen hver uge. Jeg vil gerne være med til at du også oplever den forøget livskvalitet det giver, at vælge de gode stunder til. Det eneste det kræver er en bevidsthed om hvad der giver dig værdi. Når du først ved det, så er det ikke svært at vælge de situationer til der giver dig ekstra glæde. 

Jeg ønsker dig en hverdag fuld af mange små skønne oplevelser. 

Bedste hilsner fra Bettinna

Kilder:

“Oplevelsesøkonomi” af Jan Halberg Madsen. Systime

“Skab oplevelser” af Casper Bratvold m.f. Praxis

Gå efter de gode oplevelser

Jeg har nu rundet 50 indlæg med inspiration til konkrete steder at gå. Derfor tænker jeg det må være på tide at reflektere lidt over, hvorfor jeg finder det vigtigt, hver uge at skrive om noget så banalt som at gå tur.

Selv om jeg elsker de velkendte mønstre som hverdagen består af – er der ingen grundt til at det ender med at blive en grå masse, hvor man ikke kan skelne den ene dag fra den anden.

Jeg skriver dette i marts måned 2022. Bag ved os ligger en fælles oplevelse af to år hvor mange har arbejdet hjemme og vi har skåret vores sociale liv ned til et minimum. Rejser og store oplevelser har været noget der var ikke-eksisternede i de flestes liv.

Med denne bagage er jeg nok ikke  ene om at sætte pris på de – selv små – oplevelser, der bryder hverdagens faste rutiner.

Det er jo forskelligt fra person til person hvad der er “en god oplevelse”. Jeg kan leve højt på i mange dage at have hørt en live-opførelse af Brahms requiem, men for andre ville det være to meget lange timer som ikke ville efterlade personen med ekstra energi.

Opgaven er selv at finde ud af hvad der er “Guld-oplevelser” for dig – derefter skal du bare aktivt opsøge dem. Min erfaring er at der er en stor gevinst at hente, ved målrettet at implementere oplevelser i dit liv. Min egen livsglæde, energi og glæde bliver simpelthen større når jeg fylder gode oplevelser ind i min hverdag. Det er jo ikke raket videnskab at glæden bliver forøget af at gøre noget man syntes er interessant.  Men nogen gange går der bare så meget hverdag i den, at det er nødvendigt med en lille påmindelse om at opsøge de gode stunder. De kommer nemlige ikke (altid) af sig selv.

Hvis du ikke allerede ved hvad der giver dig glæde og værdi, er der her et par tips til hvordan du kan finde frem til det:

1: Kig i dine fotos:

Hvad er det for nogle motiver der fylder i dit fotoarkiv på telefonen? Det er en ret god indikator for hvad du har fundet interessant nok til at hive telefonen op af lommen. 

2: Dine bedste ferie minder:

Tag et stykke papir og skriv dine 5 bedste ferieminder ned. Tænk lidt over hvad der gjorde det til et særligt godt minde, skriv nogle stikord ned for hvert punkt.

Ex.

Minde: Hammerknuden rundt med hele den udvidet familie.

Stikord: Fællesskab, god tid, storslået natur, udfordrende gå-terræin, klipper.

I næste uges indlæg kan du læse om hvordan du veksler de gode minder til nye store hverdags oplevelser.

Tip: Tilmeld  dig nyhedsbrevet hvis du ønsker en påmindelse om hvad der kommer af nye artikler.

Categories: Reflektion Tags: Tags: ,

Lidt om at stå sammen

Nogle gange siger billeder mere end ord. I denne tid kender mange af os til uro og bekymring over den usikkerhed der er i verden.

Midt i alt det der er forfærdeligt giver det dog mig glæde og håb, når jeg læser om alle de mennesker der på forskellig vis, hjælper dem der er kommet i nød.

Dette håb midt i mørket har jeg sat mine egne billeder på her. Du er velkommen til at dele det hvis du kender nogen det kan opmuntre. Bedste hilsner Bettinna

Categories: Reflektion

Hammershøj og gå-turer

Mit ærinde med denne blog er at inspirere andre til at opleve glæden ved at gå. Lige som motiverne i nogle af de største kunstværker er meget enkle – er de store hverdagsoplevelser også gemt i det enkle.

Prøv at tænk på Vilhelm Hammershøj mesterværk “Interiør fra Strandgade nr. 30 med støvkornenes dans i solstrålerne”. Bag den meget lange titel gemmer der sig et mesterværk hvor motivet blot består af en dør og et vinduesparti.

En dør og et vindue er ikke noget mange mennekser vil give den store opmærksomhed, men set gennem Hammerhøjs øjne og fortolket med hans pensel, bliver det til et mesterværk. En stor oplevelse for beskueren at se på.

Jeg mener at den samme magi er gemt i det at gå.

Det er en automatiseret handling som de fleste af os kan foretage uden at ofre det meget opmærksomhed. Men netop i denne enkle handling er der gemt en gave som er meget værdifuld for den der vælger at åbne den.

Min oplevelse er – at når jeg går nye steder, så sanser jeg på en mere intens måde, end når jeg går i mit nabolag. Du kender det måske fra når du er på ferie. De minder der kommer med hjem i kufferten er ofte  fra steder du har gået – som adskiller sig fra det du kender hjemmefra.

  • Smalle gader med skæve, gamle huse
  • De snoede bjergstier
  • Den brede boulevard med palmer på begge sider af vejen

Den rigtig gode nyhed er at du kan få oplevelser der minder om disse – ind i dit hverdagsliv. De er tilgængelige ved at tage bussen eller cyklen til et sted som du ikke kender. Og så bare gå på opdagelse!

De guld-minder jeg har med mig fra mine gå-turer er oftest noget der indeholder:

  • Kunst: (Som da jeg stod i en skov i Lyngby med frit udsyn til en konservator der arbejde på et gigantisk maleri i sit værksted.)
  • Natur: (Feks. da jeg for mange år siden, for første gang gik ind i Glyptotekets have, og oplevede dette grønne pusterum – lige midt i byen.)
  • Arkitektur: (At opleve alle de gamle finurlige bygninger i Carlsbergbyen)

Hvad der skaber de store oplevelser og gode minder hos dig – ved du bedst selv. Hvis du ikke er helt sikker på hvad det er – er du velkommen til at kigge rundt på bloggen her og finde inspiration.

Det er mit ønske at denne blog vil bidrage til at du også oplever, at det er muligt at gå sig til en gladere hverdag.

Husk at fejre alle dine sejre

Om nogle ganske få dage starter vinterferien. Det er på en måde den første milepæl i et nyt år. Nytår ligger allerede et stykke væk i tankerne og hverdagen har indfundet sig. Men hvordan var det nu liiiige med de der nytårsfortsætter??

Måske har du det som mig: jeg elsker at sætte mål! Den får hele armen ikke kun til nytår, men med jævne mellemrum året igennem. Jeg sætter mål for motion, økonomi, madlavning, hvordan de huslige gøremål kan optimeres og så videre… Og det virker at sætte målene! De hjælper mig til at komme tættere på den hverdag jeg ønsker mig, og det gør mig glad når jeg får en ny vane ind i min hverdag – eller får ændret noget jeg synes er uhensigtsmæssigt.

Men nogle gange kan der godt være et lidt stort spænd imellem hvad der virker som en rigtig god ide når jeg sidder i min sofa i slutningen af en juleferie, og den virkelighed der indfinder sig i en travl uge i slutningen af januar. Det er måske ikke lykkes at få gået den lange tur 3 gange om ugen, få lavet aftensmad fra bunden hver dag (med ekstra mange grøntsager) eller at følge den detaljerede rengøringsplan. Ikke hver uge i hvertfald. Det kan være lidt fristende bare at skubbe mine mål ind under det indre gulvtæppe og glemme at de har været der. For det lykkes jo alligevel ikke.

Men noget er der jo sket. Det gælder bare om at få øje på det. Der var måske to skønne, søndagsgåture med min mand i januar. Og rengøringsplanen blev da fulgt den lørdag, da solen skinnede ind og afslørede at der var plads til forbedring.  Det kan være svært at se de små sejre hvis man ikke registrer dem. At “tracke” sine nye vaner er lidt som at lave et budget – bare for mål i stedet for penge.

Så hvis du ikke allerede “tracker” har du nu muligheden for at prøve det af. Det er ganske lavpraktisk: Kryds af når du har udført den handling du gerne vil indføre som en ny vane.

Dermed er vi fremme ved mit mål med at skrive dette indlæg: Husk at roser dig selv for alle de de gange hvor du lykkes.

Du kan downloade og printe en gratis habit tracker her.

Categories: Reflektion Tags: Tags:

Opdag din by

Hvor godt kender du din by? Det kan være du bor i en storby – hvor lokalområdet er en by-del. Måske bor du i en mindre by, men kender du alle veje og områder?

Mon ikke mange af os har en tendens til at vælge den samme vej når vi skal på arbejde, følge børnene i skole eller hente morgenbrød? Min erfaring er at der ligge mange overraskelser lige om hjørnet hvis du går på opdagelse i din egen by. Da jeg begyndte at gå andre veje i mit nærområde, fandt jeg bla. en park og to mandshøje marionetdukker.

Det kan være praktisk at følge de samme ruter hver dag. Når det drejer sig om at få hverdagen til at hænge sammen, giver det ofte god mening at tage den korteste vej fra A til B. Men nogle gange betyder det at vi kan have boet et sted i mange år – uden at kende nærområdet særligt godt. Det kan du udnytte til din fordel, hvis du har brug for motivation til at gå flere skidt i hverdagen. 

Det er dejligt nemt at starte en en gå-tur uden foran éns egen hoveddør – og der er noget særligt i at opdage noget som har været der hele tiden – men som jeg bare ikke har kendt til. Nogle få kilometer fra min bopæl ligger Dyssegårdsparken. Jeg havde boet her i mange år, før jeg opdagede dette sted. Ikke fordi jeg ikke gik tur i mit nabolag – jeg gik bare ikke lige der hvor dén lå. 

Den opdagelse har gjort at jeg jævnligt udfordre mig selv til at gå steder jeg ikke har været før. Flere af de oplevelser jeg bære med mig som særlige gå-turs-minder, er fra disse ture.

En oplevelse er jo i bund og grund et brud med hverdagen – med det vi plejer at se, føle og høre. Derfor giver det rigtig god mening at når vi bryder med det kendte vil der ligge små hverdagsoplevelser og vente på os.

Et sted jeg har gået igennem mange gange er området omkring Bispebjerg hospital. Én dag besluttede jeg mig for at gå på de stier og omveje jeg ikke havde været på før. Omme bag én af de gamle bygninger ventede der mig en overrakselse: Her var opsat en lille pavillon med to store marionetdukker i. De er lavet så man kan “tage dem på” og derved lave sit eget lille teater stykke. Det er i hvertfald ikke noget jeg ser hver dag, og denne lille pudsige oplevelse bære jeg med mig som en af de skønne hverdagsoplevelser.

Hvad du kommer til at opleve vil tiden vise… 

Rigtig god tur!