Kategori: Gå ved vandet

Bastrup sø

Det tager kun en kort køretur ud af København, for at kunne gå i skøn natur og RO. I dag går turen Bastrup sø ligger i Allerød kommune, tæt på Uggeløse og Lynge.

På et lille højdedrag tæt ved søen ligger Bastrup tårnet. Det vender vi tilbage til om lidt – men lige nu nævner jeg det fordi der ved siden af er en fin parkerings plads, så det er et fint udgangs punkt for en udflugt ud i det fri.

Det er muligt at gå hele vejen uden om Bastrup sø. Turen er på 6,5 km og ca. halvdelen af turen går man tæt ved søen, resten af vejen går stien igennem skov og på vej.

Bastrup sø er en rigtig god destination for en familie dag i det fri. Der er mulighed for nogle gode gå turen på “Bastrup sø Sti” og selv om du vælger ikke at gå rundt om søen, men bare frem og tilbage, er der massere af variationer i naturen der ikke gør turen kedelig. Det vil være oplagt at pakke bilen med udendørs spil og fiskenet hvis der skal mindre børn med på udflugten. Lidt større (historie) intresserede børn og de voksne vil nok finde Bastrup tårnet interessant, der med sine dengang 6 meter tykke mure, er det stærkeste befæstede tårn som vi kender til fra middelalderen. På den klassiske – og meget analog – informationstavle fra Miljøministeriet stod også oplyst at den sjælne plante “Murrude” vokser i sprækkerne på ruinen.

Den oplysning fik mig i gang med en digital skatte jagt. For det ville da være sjovt at havde set denne sjælne plante. Så udstyret med Google Lens, gik jeg på jagt efter små grønne planter på den gamle ruin. Og det lykkes faktisk at finde et fint eksemplar af “Murrude”.

Det jeg særligt nyder ved at gå i dette område, er følelsen af at “være på landet” selv om jeg kun er 20 minutters kørsel fra København NV. Den fine “Bastrup sø sti” snor sig gennem marker, søudsigt og hestefolde og giver massere af muligheder for at få nogle kilometer i benene og massere af ro i sjælen.

 

God tur!

Categories: Åbne vidder, Gå ved vandet Tags: Tags:

Hele vejen rundt om historien

I Hillerød centrum lige ved siden af gå-gaden ligger slotssøen. I søen er der tre holme og på dem ligger der en smuk bygning.  Frederiksborg slot. I dag skal vi følges ad på stien omkring søen, mens vi kommer igennem slottes historie.

Vores tur starter ved parkeringspladsen i centrum. Mens vi går de første hundrede meter til venstre om søen, kan vi med vores skidt tælle de mange ejere af den gamle hovedgård som blev bygget i 1275 ind til den blev overdraget til Frederik d. 2. i 1560. 

Vi går nu hen mod Jægerbakken med kig til den majestætiske bygning i søen. D. 12. april 1577 blev lille Christian født på gården.  Bedst kendt som Christian d. 4. Da han som voksen ejede hovedgården i søen, rev han den ned og i 1608 stod der et slot med tre fløje på holmene.

Mens vi går over broen i Barokhaven kan vi nyde syntes af den anden side af slottet – som det ser ud i dag. De første 50 år var hårde for slottet fordi det både blev hærget af Svenske krigen og en brand i 1665 – som ødelagde dele af slottet. Det blev dog resumeret men i 1859 blev hovedbygningen lagt i aske af en voldsom brand. Ydermurene stod dog endnu derfor blev det besluttet at genopføre bygningen. Det kunne lade sig gøre fordi projektet blev støtte med midler indsamlet i hele Danmark.

Vi går nu igennem slotgården og forbi kirken som efter renoveringen blev indviet i 1864. Da det er et helt unikt kirkerum – slår vil lige et smut ind i det meget rigt dekoreret rum, inden vi genoptager vores tur omkring søen.

I den ydre slotsgård passere vi Neptunbrøden som var en gave fra Brygger Jacobsen, den har stået der siden 1888.

Nu har vi snart gået de 2,4 km. rundt om Hillerød slotssø, men turen behøver ikke slutte her.  Turen kan nemlig fortsætte foran computeren, hvor vi kommer indenfor murene og ser det national historiske museum i en virtuelle rundvisning.

Tak for turen!

 

 

Kilder:

https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiksborg_Slot

https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiksborg_Slotss%C3%B8

Categories: Gå ved vandet Tags: Tags: , ,

Slottet i skoven og et lille bitte fyr

I skoven på nordsiden af Vejle Fjord kan du opleve en 20 km lang historie om driftighed. Om hvordan man med omtanke og fremsynethed kan skabe sundhed og gode oplevelser for andre mennesker – også 100 år efter sin egen levetid.

Velkommen på “Kurvejen”

I slutningen af 1800 tallet blev “Sanatoriet for brystsyge” bygget midt i den enestående natur ved Vejle Fjord. Den smukke og velbevarede bygning er i dag rammerne for Hotel Vejlefjord. Udover et fantastisk byggeri, grundlagde den fremsynede læge Christian Saugman også “Kurvejen”. Hvis du har lyst til at gå på en vaskeægte, innovativ historie skal du besøge dette sted – men før du snører skoene, bør du kende tankerne bag:

Saugmans arbejde var én af de væsenligste årsager til at tuberkolose blev storset udryddet i Danmark. Der var tre grundsten i behandlingen: Motion, hvile og frisk luft. Med udgangspunkt i denne grundtanke blev behandlingen sammensat at 5 forskellige kure, hvor den ene var “Træningskuren, som gennemførtes ved systematisk ordinerede spadsereture”.

Allerede da sanatoriet åbnede i år 1900 var der anlagt 12 km. stisystem til spadsereturene, og i løbet af kort tid blev det udvidet til 20 km. Stierne var/er af forskellig sværhedsgrad, så patienterne kunne øge belastingen efterhånden som de fik det bedre.

I 2012 blev der lavet en gennemgribende renovering af Kurvejene og parken omkring hotellet. Jeg har før på skrevet om generøsitet og det er også det der falder mig ind i denne sammenhæng. Hele området er nemlig åben for offentligheden, og jeg har talt med lokale som kan fortælle at det bliver flittigt brugt. Det rører mig altid når jeg oplever at steder som kunne være holdt inde for et betalende publikum, er åbent for offentligheden. Det her stor betydning for lokal området og er en god måde at give gode oplevelser til dem der færdes der til dagligt.

Der er en lang række af ting man kan opleve på sine gå-ture i området. Det er alt fra sjælne træer til kunstværker og historiske mindesmærker.

Jeg vil tage dig med på en lille del af den gule rute , som går langs kysten langs kysten, til det lille og charmerende “Træskohage fyr”. Hvis man starter ved badebroen ud for hotellet, er det en fin lille tur på en kilometer med udsigt over fjorden på den ene side og skoven på den anden.

Fyret er 13 meterhøjt og der er offentlig adgang til det, så man kan nyde udsigten og ikke mindst fuglelivet. Det bliver flittigt brugt som udkigspunkt for fugleentusiaster og i klart vejr er det muligt at se hele vejen til Fyn. Der er en fin lille strand ved fyret så turen kan sagtens kombineres med en dukkert i Vejle Fjord.

Jeg tænker at det er helt i Saugmans ånd, at dette fantastiske sted, kan bidrage til motion og sundhed for mennesker – også i 2021.

Kilde: https://www.hotelvejlefjord.dk/om-os/vejlefjords-historie/

Hjarnø

Der er altså noget ved øer!

Jeg er så taknemmelig over at bo i et land som er omgivet af hav –  og synes at det er fantastisk, at der oven i købet er så mange øer i det hav. Faktisk over 400 navngivne øer! Heraf 72 beboede.

Jeg har rigtig mange gåture tilgode på de mange danske øer, men i sommer fik jeg fornøjelsen af at opleve Hjarnø.

Den ligger i Horsens fjord. Det tager kun 7 minutter med den lille færge fra Snaptun. Med et areal på kun 3,2 Km2 er det en meget overskuelig eftermiddagstur at gå øen rundt. Det er heldigvis muligt at gå tæt ved vandet det meste af turen rundt, så du både kan nyde markerne inde på land og udsigten ud over havet.

Det lader til at de godt 100 indbyggere på øen er mere innovative end gennemsnittet af den danske befolkning. På den lille Hjarnø er der efterskole, restaurant, campingplads, galleri, efterskole samt cykel- og golfvogn udlejning. Og så i øvrigt også et vinlaug. Så hvis du har lyst til en heldagstur, er der nok at opleve.

Flere steder er der borde og bænke hvor en medbragt madpakke kan nydes. Hvis der er mindre børn med på turen vil det være oplagt at gøre holdt ved skolehaverne. Her er der en rigtig fin legeplads og det er også muligt at tænde bål.

Højdepunktet for mig var at gå på den sydlige del af øen. Der var en helt fantastisk uberørt natur, hvor vi gik med den smukkeste udsigt til havnen og Hjarnø kirke.

Kirken var heldigvis åben og jeg vil anbefale dig at slå et smut forbi, det der må være ‘kirken med danmarks smukkeste beliggenhed’.

Jeg er sikker på at øen vil tage sig ud fra sin allerbedste side en efterårsdag, så hermed er tippet givet videre, hvis du mangler en ide til en smuk gå-tur i det østjyske.

Autentisk Bornholmsk charme

Lige dér hvor Rønne lufthavn slutter, starter en lille, charmerende by som er et godt bud på en destination, hvis du vil besøge en Bornholmsk by som ikke er propfuld af turister, selv på en juli-dag.

Arnager er et lille fiskerleje  (godt 150 indbyggere) der ligger 8 km fra Rønne på vejen mod Dueodde. Byen er kendt for den lange træbro som forbinder den med havnen som ligger 200 meter fra kysten: Broen er Nordeuropas længste bygget af træ.

Byen er skøn til at gå i, med små gader som snoer sig op og ned i landskabet. Her er også et røgeri, hvor frokosten eller aftensmaden kan nydes. Det ligger lidt afsides hvilket gør det meget familievenligt. Den tilhørende legeplads så meget populær ud blandt røgeriets yngste gæster.

Hvis du har parkeret ved røgeriet og går ned til vandet, vil jeg varmt anbefale dig at gå en lille omvej ned ad Varpeløkken til den gule gård. Her fandt jeg en sommerferiedag, et lille galleri med sand på gulvet og svaler under bjælkerne og smukke billeder på væggen. Indretningen var meget finurlig og gav en god helhedsoplevelse af galleriet, der osede af ferie-stemning. 

Der kunne købes kaffe og muffins til at nyde i den meget idylliske gård. Her siger billeder vist mere end ord:

Dit besøg i Arnager er ikke fuldendt før du er blevet blæst godt igennem på turen ud til den lille havn på den flotte træbro. Jeg ved ikke om jeg havde mod på at gå derud en blæsende efterårsdag. På en sommerdag hvor der var sol og godt gang i Østersøen, var det en meget sanselig oplevelse.

God tur

Categories: Gå ved vandet Tags: Tags: , ,

Snaptun

Det kan godt være at jeg har et blindt punkt for de bynavne der er i mit eget område. Men jeg syntes altså at der er et sandt overflødighedshorn af underfundige navne i Østjylland, hvor vi fik lov at tilbringe en ferie uge. Bare for at nævne nogle få: Glud, Pøt, As og så Snaptun.

Spantun er en lille havneby der ligger lidt nord for Juelsminde med knapt 500 indbyggere og hele to færger ud til øerne Hjarnø og Endelave. Der er også en havn hvor både erhvervsfiskere og fritidssejlere holder til. En gå-tur her byder på unplugged natur og charmerende havneliv.

Der går en natursti igennem byen som på i alt 22 km. Vi valgte en lille del ud og gik rundt om byen – en tur på ca. 5 km. Naturen var varieret undervejs, men fællesnævneren var ‘uberørt natur’. En dejlig afveksling når man som jeg ofte går i parker og på anlagte områder, som der jo er flest af i København.

En del af stien gik så tæt ved vandet som det er muligt at gå uden at få våde sko –  med siv på begge sider og en skøn udsigt over mod Hjarnø. Undervejs passerede vi en granskov som nok er den tætteste skov jeg nogen sinde har set. Træerne stod næsten stamme mod stamme. Her kunne man i al fald ikke gå!

Turen sluttede ned ad Havnevej med havet som smuk baggrund og en charmernede by på begge sider af vejen. Området er meget præget af “True North” – en efterskole – som rent arkitekturmæssigt er sluppet godt fra at fylde godt på begge sider af vejen: Stedet virker åbent og indbydende og der bidrages til byen med det meget flotte vægmaleri som du kan se øverst i dette indlæg.

Hammerknuden rundt

Hammerknuden bør efter min mening stå på  top-5-listen over steder-at-se, når du besøger Bornholm. En gåtur hér rummer essensen af Bornholm: Hav og masser af klipper.

En af min barndoms bedste ferier var på Sandvig familiecamping og mindet om første gang jeg så Opalsøen, står stadig meget klart i min erindring. Denne sommer havde jeg fornøjelsen af at kunne tage min egen teenager med Hammerknuden rundt og det var en storslået oplevelse. Og teenageren beviste at turen god kan gennemføres i et par Birkenstock sandaler, så der er ingen undskyldning for ikke at komme afsted 🙂

Her får du et kort resume af hvad ruten byder på:
Turen er på 7 km og tager 2-3 timer alt afhængig af hvor mange udkigs-pauser I tager undervejs. Bilen kan parkeres ved Sandvig familiecamping. Der er en fuldstændig betagende udsigt på hele ruten og på meget af turen er der kig ud over Østersøen. Nogle steder rejser klipperne sig højt, både ved siden af stien og ned mod vandet.

Ruten er afmærket med blåt og veksler imellem sti og muligheden for at gå på klipper. Så det er ikke en tur hvor barnevognen skal med 🙂 

Hammerhavn ligger ca. halvvejs og er en lille afstikker værd. Her er der både mulighed for at bruge toiletterne og at få tanket sukkerdepoterne op med en is.

Opalsøen er en så enestående natur-oplevelse at dén alene ville være hele turen værd. Det klare vand er omkranset af klipper på alle sider. Her er der (i sommer sæsonen) mulighed for at springe i det dybe vand fra klipperne – eller at tage en tur med Danmarks længste tovbane over søen (se mere her).

Når I forlader Opalsøen er der ikke langt til parkeringspladsen hvor turen kan afsluttes med at få kølet fødderne i Østersøen ved Sandvig strand lige ved siden af.

En lille bitte bid af Fjordstien

På min arbejdsplads har vi den tradition at dele gode gå-steder med hinanden. Det var sådan en anbefaling der førte mig til Roskilde fjord hvor jeg havde den skønneste gå-tur en sommer morgen. Det er altid skønt at gå ved vandet, men om sommeren er der bare ikke noget bedre! Så denne tur kan du måske skrive på din liste over udflugtsmål de næste måneder.

Jeg parkerede tæt ved vikingeskibsmuseet og gik ad Fjordstien mod venstre. Roskilde lystbådehavn og området omkring museet, er meget aktivt – ikke mindst om sommeren. Her er meget liv og sommerstemning, så det er en rigtig fin start eller afslutning på turen at nyde området her.

Hvis du har børn med er det værd at lægge mærke til det sted på en bådebro, hvor der er lavet kigge-bassiner. Her kan man betragte dyrelivet på tæt hold i de små bassiner.

Fjordstien går op langs Roskilde fjord, og du skal ikke have gået ret langt før du er væk fra byen. Med fjorden på den ene side og grøn bevoksning  på den anden, har du de bedste rammer for bare at gå-der-ud-ad. Der er god grusstier, så fødderne gør arbejdet på autopilot og du kan bare nyde turen  

Efter et par kilometer kommer du forbi et lille sort bådehus. Hvis du drejer til venstre her, har du muligheden for at få en lille kaffepause i særdeles hyggelige omgivelser. Et par hundrede meter inde på land ligger “Sct. Hans have” og her er den skønneste cafe i et drivhus med rustikke møbler, skind på stolene og kæmpe figneplanter.

Der er så meget stemning både ude og inde fordi drivhusene ligger i en have. Der er bede med sommerblomster, bærbuske og rabarber. Så mere traditionel dansk landsbyhave kan det næsten ikke blive.

Der er både plantesalg og en lille butik knyttet til caféen. I særdeleshed et skønt og charmerende sted, som du skal unde dig selv at opleve.

Frederikssund

Denne uges tur-anbefaling ligger til en forandring et godt stykke fra København. Det var én af de ture som startede med at byde på almindelig dejlig sommer natur, men som sluttede med en historisk overraskelse som gør at jeg vil huske dette sted længe.

Marbæk lystbådehavn er et rigtig fint udgangspunkt for en gå-tur langs langs den del af Roskilde fjord, der ligger syd for Fredrikssund. Vores tur startede dog med at gå lidt væk fra vandet og ind på de grønne områder der ligger bag ved Fredrikssunds hallen. I det høje græs er der slået et sti hvor det var muligt at gå mellem det høje siv og hyld. Jeg sætter stor pris på at gå tur steder hvor der er skiftende omgivelser, og det må man sige at vi havde på denne tur.

2. del af turen gik gennem et villa kvarter for derefter at komme ned til vandet. Roskilde fjord præsenterede sig fra sin smukkeste side, denne sommer aften. Der var rigtig mange både på vandet, og hvis man skal dømme på antallet af både i Marbæk havn, må det være en høj procent del af byens befolkning der ejer en båd.

Vand og grønne områder er vi så heldig at have mange af i Danmark. For mit eget vedkommende er det ikke noget jeg bliver træt af at se i nye udgaver. Men det 3. som vi så på vores gå tur, skiller sig ud fra de andre steder jeg har gået. Og det er 5 rekonstruerede vikingehuse.

Lige til højre for Marbæk havn ligger Fredrikssund Vikingeboplads. Det er deltagerne fra det årlige Vikingespil, som har ønsket at der skulle være historisk korrekt rekonstrueret landsby. 

Det er baggrunden for at du har mulighed for at se dette fine lille ‘frilandsmuseum’ ganske gratis. Ved siden af husene er der lavet en autentisk plankevej og en anløbsbro som er det smukkeste håndværk jeg har set længe.

Selv om jeg godt ved at Danmark er et foreningsland, bliver jeg alligevel glædeligt overrasket, når jeg støder på noget som denne Vikingeboplads. Hvor er det dejligt at leve i et land, hvor der er ildsjæle der vil give deres passion videre til os andre!

Sophienholm

Hvis du ikke allerede har set Sophienholm park, kunne du passende skrive den på påskens tur-liste. Det er det perfekte sted at mødes for alle generationer af stor-familien. Med den skønneste udsigt over Bagsværd sø, er her de bedste rammer for leg for de mindste og kunstoplevelser for de lidt ældre.

Jeg SAVNER kunst. Savner det helt ind i min sjæl. Nedlukningen har spærret kunsten inde. Men på Sofienholm er kunsten tilgængelig i form af de mange smukke skulpturer der er placeret rundt omkring i parken. Og så havde jeg en særlig fin oplevelse da jeg besøgte stedet for et par uger siden: Lyngby kunstforening som holder til i Sophienholm portnerbolig, havde været kreative, og vendt udstillingen af Carsten Nach ud mod vinduerne, så billederne kunne nydes udefra. Det er ikke helt det samme som at gå i et udstillingsrum, men det var trods alt en lille gimmick som hjalp lidt på min kunsthunger.

Kunst er det meget tydelige omdrejningspunkt for parken. Naturligt nok – for selve bygningen indeholder ud over cafeen, en kunstudstilling. Ude i parken er legepladsen er bygget op omkring Adam Oehlenschlägers digt om guldhornene. Det er ikke sikkert at det betyder så meget for de yngste, men jeg tror de vil finde det sjovt at balancere på de store (træ) guldhorn og klatre på Oehlenschlägers bogreol

For mig var det en oplevelse at se hvor meget den lille park faktisk har at byde på. Så derfor vil jeg ikke afsløre det hele for dig her. Men varmt opfordre dig til at tage på en tur, hvor både store op små kan gå på opdagelse.

Parken er åben alle dage fra kl. 7-21, så en morgen eller aftentur i den varme tid vil være en skøn lille hverdags udflugt.

Hvis du har lyst til at vide mere om stedets historie kan du læse meget mere på Sophienholms hjemmeside. Næste gang jeg skal derhen, vil jeg gå op opdagelse med afsæt i det punkt på hjemmesiden der hedder ”Kunst”. Det er gået op for mig at jeg gik glip af noget sidste gang, så jeg bruger hjemmesiden som guide ved mit næste besøg.

Jeg håber du har fået lyst til at udforske denne lille perle ved Bagsværd sø.

Bonus info:

Fra d. 21. april 2021 udstiller Henrik Saxgren på Sohpienholm. Han er en af Danmarks dygtigste naturfotografer. Jeg har set en del af hans tidligere værker, så jeg er ret sikker på at denne udstilling også vil være meget seværdig.