København K
I denne uge starter turen 30 meter under jorden.
5 lange rulletrapper skal der til før du har flyttet dig fra metrostationen “Marmorkirken” og til gadeplan. Til gengæld lander du lige midt i et overflødighedshorn af oplevelser.
Dette er andet afsnit i den lille serie, som jeg startede i sidste uge, hvor jeg besøger 3 bydele i København. I denne uge er det København K der er målet. Læs med her – om hvordan du på et område på nogle få kvadrat kilometer kan opleve seværdigheder som turister rejser tusindvis af kilometer for at opleve.
Indre by i København er et fantastisk sted at gå. Seværdighederne ligger nærmest på skuldrene af hinanden. Det skønne ved denne bydel er at den faktisk egner sig bedst til at blive oplevet til fods. Der er så meget at se på at det er en fordel at tempoet bliver sat ned, så det hele kan absorberes. Den metro- ring der åbnede for et par år siden har gjort det meget nemmere at komme lige til “døren”. Et godt sted at starte er ved metrostationen under Marmorkirken. For lige at understreg pointen, får du en liste med nogle af de seværdigheder er ligge tæt på:
- Kongens have 800 m
- Amalienborg 180 m
- Skuespilhuset 800 m
- Amaliehaven 400 m
- Kastellet 600 m
- Nyhavn 800 m
Amaliehaven syntes jeg er en lidt overset perle. Det er én af Københavns yngste parker, med sine knap 40 år. Den har fine små rum hvor man kan trække sig lidt tilbage på en bænk. Den er fungere lidt som et visuelt pusterum midt på havnekajen og bliver ofte brugt dem der arbejder i nærheden, til at spise frokost i. Så jeg vil varmt anbefale dig at slå et slag ind igennem den lille park, næste gang du går ved havnefronten.
Foran Skuespilhuset er der også et fantastisk sted at holde pause en varm sommerdag: Der har i flere år været opsat liggestole til fri afbenyttelse. Jeg håber denne tradition vil fortsætte til sommer. Det er en ganske særlig oplevelse at sidde der lige midt i byen, med en god bog – eller bare nyde vandet og stemningen.
Marmorkirken er en meget smuk bygning som du skal unde dig selv at gå ind i – og sætte dig ned og nyde. Det officelle navn er Frederiks kirke og den blev indviet i 1894. Faktisk skulle den have haft et mere pompøst udseende end det er tilfældet. Det er dog lidt svært at forsestille sig når man ser på det meget rigtig dekoreret udseende som kirken har. En lidt pudsig bonus info. er at der er små haver med vilde blomster omkring haven, som kirkens personale plukker af til buketter.
Det har været svært at vælge hvad jeg skulle have med i denne tekst. Og så kom den faktisk til at handle mere om pauser – end om at gå.
Og det er nok det jeg holder allermest af når jeg er i København K: En slentretur med god tid, og en god kop kaffe i hånden (helst fra Kafferiet). Når jeg går igennem Amaliehaven, holder pause på trappen ned mod kanalen eller sidder i en liggestol ved havnefronten- så følger jeg mig så gennemheldig ovre at bo i København. Vores lilleput hovedstad har charme og skønhed som er værd at rejse tusindvis af kilometer for at opleve.
Kilder: