Kirsebærallén på Bispebjerg kirkegård 2024

Den smukke allé med kirsebærtræer på Bispebjerg kirkegård er sprunget ud – eller rettere sagt eksploderet. Så det er lige nu hvis du vil nyde alle de smukke lyserøde blomster. Sidste år syntes jeg der var lidt langt mellem blomsterne, men i år har de virkelig gjort sig umage, og skabt en tæt, puffet, lyserød sky som bestemt er et besøg værd. 

 

Men vi vil så gerne at du bliver lidt længere…

Efter billederne til instagram er taget, syntes jeg du give dig selv den oplevelse at se resten af området, nu du alligevel er her.

Bispebjerg Kirkegård har efter min mening, rigtig meget at byde på, men er desværre lidt overset – når vi lige ser bort fra de uger hvor kirsebærtræerne blomstre.

Kirkegården er fra 1903 og hele 43 hektar stor. I et rask gangtempo tager det 45 minutter at nå hele vejen rundt, hvis man går langs murerne.

Indimellem de murer der omkranser området, er der et mere eller mindre organiseret stisystem, som giver mange muligheder for at variere gåturen fra gang til gang. I disse dage vil du kunne opleve en løgmark i fuldt flor, hvis du drejer til venstre på den sti, der går mellem de to kapeller.

 

 

 

Udover kapellerne finder du også andre interessante bygninger. For eksempel har Bispebjerg kirkegård en af de få urnehaller som findes i Danmark -et kollobraium.  De tre bygninger danner ramme om et spejbassin og et af Nord Vest skønneste pausesteder.

Det gamle krematorium er i dag omdannet til et danse kulturhus “Danskekapellet” og der er kig til den fine kuppelbygning fra gårdhaven ved kollobariumet.

Den  nye krematoriebygning er en modsætning til sin forgænger. Det eneste de har tilfældes er, at begge er bygget af røde mursten. Ved føste øjekast kan bygningen se lidt lukket ud. Men kigger du efter vil du opdage, at der er mange fine detaljer bag det stramme ydre. Her kan du finde både en søjlegang og flere udendørs rum. 

 

 

 

Noget af det jeg holder mest af, er at der er stor variation i beplantning og indretning af de forskellige afdelinger. Her kan du både finde vild natur og klippede hække, lukkede haverum og åbne enge, bitte små blomster og kæmpe store træer. Det er nemt at finde noget nyt og overraskende, især hvis du bevæger dig lidt væk fra de store allér og ind på de små stier.

Så hermed en opfordring til at se noget af alt det Bispebjerg kirkegård også har at byde på, efter du har set kirsebæralléen.