Mit navn er Rasmus, og jeg bor på en mindre dansk ø sammen med min kone, Sandra, og vores tre drenge. Vi lever i dag et liv, som jeg ville have haft svært ved at forestille mig for ti år siden. Vi er ikke multimillionærer, og vi har aldrig haft en usædvanlig høj indtægt – men vi har opnået en økonomisk frihed, som mange drømmer om. Og det er udelukkende fordi, vi besluttede at ændre vores forhold til penge.

Tak til Bettina for invitationen til at dele vores erfaringer her på Den ene fod foran den anden. Jeg håber, at vores historie kan inspirere dig i din rejse mod økonomisk frihed – også selvom dine prioriteter måske er forskellige fra vores.

Fra gæld til økonomisk frihed

Vores første spæde skridt mod økonomisk frihed startede, da jeg som studerende kæmpede med at få enderne til at mødes.

Økonomien var altid stram, og jeg havde både en kassekredit og et SU-lån, som skulle afdrages efter endt uddannelse. Især kassekreditten kostede en del renter hver måned, hvilket var svært at betale med indtægten fra SU og et studiejob.

En dag besluttede jeg mig derfor for at få styr på det med penge, og jeg begyndte at sondere internettet for brugbar viden om privatøkonomi. Dette relativt lille indsats gav mig hurtigt en grundlæggende viden og værktøjer til at træffe bedre økonomiske beslutninger i fremtiden, og det hjalp lidt på bekymringerne. Men overordnet set levede min kæreste (nu kone) og jeg som de fleste.

Da jeg som færdiguddannet i 2010 fandt et rigtigt job, lånte jeg straks penge til en bil. Ikke en meget dyr bil, men vi var tydeligt på vej mod standardlivsstilen “køb nu, betal senere”.

Men det var også her, at jeg for alvor begyndte at indse, hvordan gæld og høje leveomkostninger kan have en negativ indvirkning på vores muligheder for at leve frit. Jeg traf derfor en bevidst beslutning om at bruge så meget som muligt af lønnen på at afvikle gælden.

Efterhånden som gælden langsomt blev mindre, fik jeg mere blod på tanden. Min kone og jeg havde nu flere penge til rådighed hver måned, og vi begyndte at investere i et mere langsigtet perspektiv. Det betød blandt andet, at vi sparede op til udbetalingen på et hus.

Men vi ville mere end blot at være fri for forbrugslån. Vi ville være 100% gældfri og have et solidt økonomisk fundament at bygge vores fremtid på. Så da al anden gæld var væk, fortsatte vi med at afvikle så meget som muligt på boliglånet. Målet var at minimere leveomkostningerne og derefter fokusere på at investere alt, hvad vi kunne, i aktier og andre passive indkomstkilder.

I mellemtiden havde vi dog fået vores første barn, og det påvirkede planerne. Indtil da havde målet været at kunne leve af vores investeringer som 40-årige. Men det ville indebære nogle betydelige kompromisser mht. livsfilosofi og familietid, så vi reviderede vores planer.

Vi har altid været af den overbevisning, at børn skal passes af deres forældre. Derfor valgte vi at gå ned i indtægt mod at have mere tid til lille Adam. I første omgang betød det, at min kone arbejdede på deltid, men efter andet barn sagde hun jobbet op og blev mor på fuldtid.

I 2019 gik vi skridtet videre og solgte vores hus. I stedet købte vi et hus, som vi havde råd til at købe kontant. Det betød, at vores leveomkostninger nu var så lave, at jeg året efter sagde mit job op for at fokusere på familien, min lille virksomhed og vores fælles indsats på at blive så selvforsynende som muligt.

Disse beslutninger betød, at vi måske aldrig opnår 100 % økonomisk uafhængighed, men at vi nu er i stand til at leve et godt liv efter egne principper og kun at arbejde med det, vi synes er interessant.

Investere eller spare?

Der er grundlæggende to måder at opnå økonomisk frihed: Du kan reducere dit forbrug, så du ikke er afhængig af en høj indkomst. Eller du kan investere så meget som muligt, indtil afkastet dækker dine udgifter.

De to strategier er naturligvis ikke gensidigt udelukkende og bør heller ikke være det. I praksis kommer man dog længst ved at fokusere på én ting af gangen, og derfor lægges der ofte mere vægt på en af de to tilgange.

For os har vejen til økonomisk frihed været en kombination af de to strategier: Vi har både reduceret vores udgifter, men vi har også investeret i passiv indkomst. Det er dog minimering af leveomkostningerne, som har haft langt den hurtigste og mest mærkbare effekt. Det hænger sammen med, at investeringer ofte giver et relativt lille afkast og derfor kræver rigtig mange år for at nå et punkt, hvor det gør en reel forskel i privatøkonomien.

Hvorfor investeringsstrategien tager så lang tid

Hvis du følger 4%-reglen og har udgifter for 200.000 kr. om året, så skal du investere ca. 8 millioner kroner for at kunne leve af afkastet. Det svarer til ca. 20 års bruttoindkomst for den gennemsnitlige dansker!

Det vil alt andet lige sige, at du som tommelfingerregel skal have 40 kroner investeret for hver krone, du ønsker i årlig indkomst fra investeringer. På den anden side betyder det også, at du kan investere 40 kroner mindre, hver gang dine leveomkostninger reduceres med én krone.

Hvis du fx kan leve for blot 100.000 kr. om året, så skal du “kun” investere ca. 4 mio. Det er stadig et betydeligt beløb men dog mere realistisk for de fleste.

Sparsommelighed giver tryghed

En anden forskel er, at investeringer altid indebærer en vis tabsrisiko. Du kan ikke regne med de samme afkast hvert år, og der er altid en risiko for, at dine aktiver vil falde i værdi. Modsat afvikling af lån, hvor du har et garanteret “afkast” svarende til de renter, du sparer.

Lave leveomkostninger giver derimod større tryghed i tilfælde af, at der sker ændringer i privat- eller samfundsøkonomien. Hvis du fx mister din indtægt, vil det være lettere at klare sig uden at skulle gå fra hus og hjem. Mange oplever også for tiden, at de har svært ved at betale for brændstof – og til vinter kan det de høje energipriser for alvor vælte budgetter.

Dermed ikke sagt, at investeringer ikke kan være en effektiv måde at opnå økonomisk frihed på. Det er blot min erfaring, at det for mange er langt mere effektivt først og fremmest at have færre udgifter og dermed et mindre indtægtsbehov. Først derefter giver det for alvor mening at tage sig tiden til at lære om investeringsstrategier.

De største leveomkostninger har størst effekt

Mange forsøger at sænke forbruget ved at fokusere på små ting som kantinemaden på jobbet eller den ekstra is på strandturen. Og det er selvfølgelig et godt sted at starte, fordi det er relativt let. Mange bække små gør en stor å, som man siger.

Men de fleste vil erfare, at det er på de to største poster, man for alvor kan gøre en forskel: Bolig og transport.

Bolig

I følge Danmarks Statistik udgjorde boligudgifterne 33% af den gennemsnitlige husstands forbrug i 2020. Det er mange penge, og det understreger, hvor stor betydning bolig har for budgettet.

Det var da også købet af et billigere hus, som for alvor reducerede vores leveomkostninger. Ikke alene slap vi for de månedlige udgifter til realkreditlånet, men også ejendomsskatterne faldt med omkring 2.000 kr. om måneden.

Transport

Også transport er en dyr post. I 2020 udgjorde transportudgifterne 14,2% af de danske husholdningers samlede forbrug, med fødevarer som nummer tre med 12,25%.

Her er det typisk valg af bil, der koster penge. Mange køber biler, som langt overstiger deres daglige behov, og som koster en formue. Store biler koster mere i indkøb, de bruger (ofte) mere brændstof og har dermed en højere halvårlig ejerafgift. Samtidig koster mange hestekræfter ekstra at forsikre.

Udfordringen er, at bolig og bil også ofte er de sværeste at gøre noget ved, fordi det indebærer en mere radikal livsstilsændring. Det kræver derfor større dedikation til målet om at opnå økonomisk frihed. Og det er ikke nok at forlade sig på viljestyrke alene.

Privatøkonomi er 90% psykologi

Penge drejer sig kun i mindre grad om matematik og i langt højere grad om mentalitet. Et regneark kan bruges til at beregne, hvor meget du skal have sparet op for at blive økonomisk fri, men det kan ikke give dig den nødvendige motivation til at nå dit mål. Ellers ville så mange af os ikke have problemer med at spare op.

Kend dit “why”

En klog mand sagde en gang en lettere omskrivning af Nietzsche: “Give a man a why and he can bear almost any how“. Altså hvis vi kan finde ud af, hvorfor det er vigtigt for dig at blive økonomisk fri, så vil du også finde motivationen til at gøre det nødvendige.

For mig handler det først og fremmest om personlig frihed. Jeg har altid haft et stærkt behov for at kunne træffe egne beslutninger. Jeg vil ikke have en chef eller offentlig myndighed, der bestemmer over mig eller fortæller mig, hvad jeg skal bruge min tid eller energi på.

For min kone handler det primært om at have tid til familien. Om at kunne være der for vores børn i stedet for at være tilgængelig for en arbejdsgiver. Og om at give vores børn nærvær og opdrage dem efter egne værdier.

Når vi kender vores personlige “why”, er det meget lettere at sige nej til impulskøb og dyre statussymboler.

Milepæle

Samtidig hjælper mærkbare milepæle. Mål, der ligger årtier ud i fremtiden, kan virke uoverskuelige og demotiverende efter relativt kort tid. Men hvis vi opdeler dem i mindre delmål, der er lettere at opnå, kan vi både se og føle vores fremskridt.

Eksempelvis hængte jeg en tavle op i køkkenet, da vi afviklede gæld. Her skrev jeg, hvor meget vi oprindeligt skyldte, og hvor meget vi nu skyldte. Det gjorde det det mere “virkeligt” for os i stedet for blot tal i netbanken.

Vores proces med gravist at tilvælge mere frihed gjorde det også lettere at se fremskridt. Fra at være to lønmodtagere på fuldtid til en hjemmegående og til sidst “hyggeselvstændig”. Hver gang vi tog et skridt i den rigtige retning, gav det os mere mod til at fortsætte.

Gør op med forbrugskulturen

En anden vigtig faktor er forholdet til forbrug.

Grunden til at de fleste har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, har intet at gøre med nødvendige leveomkostninger. Det drejer sig om forbrugskulturen: Herunder idéen om, at komfort er en vigtig faktor i enhver beslutning, og at fremmede menneskers mening om dig betyder noget.

Hvis denne mentalitet er udgangspunktet, så føles nedskæring i forbruget som en urimelig ofring. For hvad er egentlig formålet med at spare op, hvis man ikke kan leve det (forbrugs)liv, man gerne vil?

Ikke dermed sagt at al forbrug er skidt. Men der er en vigtig forskel mellem forbrug for forbrugets skyld, og så forbrug for at opnå vores erklærede mål. Og forbrug for at opfylde sociale normer er ofte det dyreste af alle.

For mig var det lidt af en åbenbaring at konstatere, at komfort ikke i sig er et værdigt mål. Tværtimod kan det have en negativ effekt på vores livskvalitet, hvis vi ikke nogle gange aktivt søger det ukomfortable og ubehagelige.

Andre omlægger livet, når de konstaterer, at de ikke behøver at imponere andre mennesker. De begynder at træffe bevidste beslutninger på baggrund af deres egne prioriteter og værdier, og ikke på baggrund af hvad de tror, andre forventer af dem.

Et stille personligt opgør med forbrugskulturen vil for mange være et effektivt skridt på vejen mod økonomisk frihed. Det er en svær proces, for vi er omgivet af konstant forbrugspres. Fra reklamer og sociale medier til venner og familie. Men det er meget nemmere at skære i forbruget, når det ikke længere føles som en ofring.

Kort sagt

Der findes ikke en standardløsning til at opnå økonomisk frihed. Det er en meget individuel proces, og det, der virker for én person, virker måske ikke for en anden.

Men der er nogle fælles temaer:

• Start med at finde dit personlige “hvorfor”. Hvad er det, der motiverer dig til at blive økonomisk fri?
• Sæt konkrete, opnåelige mål. Og hav håndgribelige milepæle, som du kan se og mærke.
• Bryd forbrugsvanerne. Vær bevidst om forskellen på behov og ønsker, og brug primært penge på ting, som bringer dig nærmere målet.

Husk også, at penge er et redskab til at nå vores mål – ikke et mål i sig selv. Så du skal ikke være bange for at bruge dem på en måde, der er i overensstemmelse med dine værdier.