At gå i kanten – om forskellen mellem folkevandring og unik oplevelse. Del 2
I sidste uge startede vi vores tur langs muren på Bispebjergs kirkegård. Vi er nu nået ned til hjørnet ud mod Frederiksborgvej, hvor vi fortsætter turen op langs Skoleholdervej, som ligger på den anden side af muren.
Efter et stykke tid nærmer vi os kirsebæralleen, som ligger et stykke inde til højre. Selv hvis du ikke lige går her i de få uger den blomstrer, syntes jeg vi skal tage en afstikker fra muren nu. Ved kirsebær Allen ligger nemlig Søndre kapel som bliver brugt til bisættelser. Men går du forbi det og langs den lange, lige sti, vil du se at der er endnu et kapel – helt magen til. Det bliver kun brugt til opbevaring.
Jeg er engang blevet fortalt at det andet kapel kun blev bygget fordi det var meget vigtigt for arkitekten at der var symmetri i anlægget! Måske er det bare en historie, men jeg har engang haft den store fornøjelse at flyve i helikopter hen over Bispebjerg kirkegård. Så jeg har ved selvsyn kunnet konstatere at Edvard Glæsel virkelig er lykkes med at få symmetrien til at spille en vigtig rolle. Oppefra er der symmetriske akser som ikke kun går igennem kirkegården, men også binder Grundtvigs kirke og Utterslev mose samme.
Tilbage til muren igen
Nu er vi næsten fremme ved det næste hjørne.
Når vi går igennem den lave trælåge der skal skubbes til side, finder vi den afdeling hvor der er begravet politimænd, frihedskæmpere og soldater fra 2. verdenskrig. Her ser vi også én af de mange skulpturer der findes rundt omkring i anlægget.
Efter denne klassiske skulptur, skal vi se mere moderne. Denne gang i granit. Den kommer vi til, når vi har gået hele vejen hen langs Støvnæs alle og har fået Rådvadsvej på vores venstre hånd. Stenen er et kunstværk som ligger i et lille bassin i den nyest anlagte del af Bispebjerg kirkegård. Der er hugget trin ind i stenen, så du kan kravle op på den, og se om du har held til at få den til at rokke. Værket er af Preben Boye og hedder ”Stemningen”.
Nu har vi snart være hele kirkegården rundt. Det sidste sted du skal se, er det der hjemme hos os hedder ”den lille kirkegård” Det er et lille sjovt ”vedhæng” til resten af kirkegården hvor der er store fyrtræer, bænke og græs hvor man kan slå sig ned. På en sensommerdag er der næsten stemning af skov i denne del. Her er sjældent så mange mennesker, så sæt dig endelig på en bænk som en rolig afslutning på din tur langs muren på skønne Bispebjerg kirkegård – en skøn grøn plet i Nordvest.
Nysgerrig? Læs mere her:
Jeg har også lavet en guide til Bispebjerg kirkegård som du kan købe HER.